Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

29

Dato

21/01/2021

Kan jeg betegnes som voldelig

Hej med jer. Jeg har et ubehageligt spørgsmål. Min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder. Jeg har opdaget at når vi skændes og hun synes det vi taler om er ubehageligt så går hun sin vej. Det gør mig frustreret og sur. Jeg går altid efter hende(det har jeg så fundet ud af jeg ikke skal) når jeg så står overfor hende så tager jeg fat om hendes arme og beder hende om at se på mig. Det er så her hun fortæller mig at jeg er voldelig. Jeg synes det er en overreaktion, men jeg kan godt forstå hun siger hvad hun gør. Jeg er enig i at det ikke er noget jeg bør gøre, uagtet af hvad årsagerne er. Ikke desto mindre dette skriv. Hun har haft en voldelig stedfar, og det er her jeg ikke er sensitiv nok overfor hendes historik. Spørgsmålet er nu om jeg kan betegnes som voldelig??? Jeg synes det er dybt ubehageligt bare at tænke på det.

Svar

Hej med dig

Tak for dit brev. Det er flot af dig at række ud! Jeg kan godt forstå, at du synes, det er dybt ubehageligt at tænke på, at du måske er voldelig overfor din kæreste.

Ud fra det du skriver, kan jeg ikke vurdere, om du er voldelig. Jeg vil derfor stille nogle spørgsmål tilbage til dig. Når du holder fast i hendes arme, efterlader det så røde eller blå mærker? Gør det ondt på din kæreste? Oplever hun, at det er ubehageligt, og beder hun dig stoppe? Holder du så fast, at hun ikke kan komme væk? Og hvis hun prøver at rive sig løs, tager du så hårdere fast? Hvis du kan nikke til disse ting, kan det være tegn på en voldelig adfærd.

Du skriver selv, at du godt ved, at du ikke bør holde fast i hendes arme. Du kan derfor overveje, hvorfor du har et behov for at holde hende fast?

Jeg håber, at det kan hjælpe dig - hvis det skaber flere spørgsmål eller forundringer, er du altid velkommen til at skrive til chatten, vi har åbent alle hverdage kl. 17-20. Du er også velkommen til at ringe på telefon 60 38 58 00, hvor vi har åbent alle hverdage kl. 9-15.

Jeg ønsker dig det bedste.

Med venlig hilsen
Christine