Brevkassen — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Dreng

17

Dato

13/03/2021

Stedmor er voldelig mod sin datter.

Hej bryd tavsheden.
Jeg er en 17 dreng. Der gennem flere år, har vidnet min udenlandske stedmor, slå sin egen datter. Alle i min fars hjem ved det, men er fuldstændig ligeglade med min stedsøsters smerte. Min far er en kæmpe idiot, han er faktisk glad for at min stedsøster får slag, fordi min stedsøster ikke visser ham respekt(min far er bare en, vis du ikke viser ham respekt. Så er han ligeglad med dig)
Jeg føler mig meget fanget.

Jeg kan på den ene side, ikke bare kigge på, at en lider og alle er ligeglade.

Den anden side. Vis jeg ringede. Så kunne det bringe dårlige ting fra myndighederne.(jeg er dog ligeglad med min far, jeg håber han forsvinder fra mit liv).

Men jeg traf en beslutning.

Næste gang min stedmor slår, så vil jeg ringe til politiet FØRST. Fortælle dem kort at min stedmor slår, og komme tæt på så de kan høre det.

Jeg har også vidnet min far KVÆLE min stedmor. (De havde det godt bagefter) Men jeg vil ønske at min far kunne komme i fængsel, væk fra mit liv. Og min stedmor også væk, eller.
Hun skal have hjælp. Hun passer DOG godt på min stedsøster, giver kærlighed og opdragelse og læring. Det er bare voldelig opdragelse der skal væk. Mig og hende har problemer sammen, men har intet med det der at gøre. Hun skal ikke slå.

Jeg føler mig inde i et dilemma.
Har jeg rigtigtigt modet på det? At ringe til politiet, og potentielt ende med at vidne i retten.

Kan i give mig råd til hvad jeg kunne gøre?
Min lidelse med at se andre lide, kan ikke fortsætte sådan. Jeg vil også have min far væk fra mit liv. Jeg vil prøve at hjælpe hvor jeg kan.

Hjælp mig "Bryd tavsheden"

Svar

Kære dreng på 17 år
Tak for dit brev og for den omsorg som jeg kan læse at du har for din stedsøster.
Jeg kan også læse at du er meget vred på din far og på den måde at opdrage på som der er i jeres familie.
Jeg kan godt forstå dine tanker og planer om at ringe til politiet en dag hvor din stedsøster bliver slået. Og det lyder som om det er meget voldsomt, hvis det kan høres gennem telefonen.
Jeg er i tvivl om politiet er de bedste at kontakte, fordi hvis politiet skal gå ind i en sag hvor børn bliver slået, skal det være meget alvorlig vold. Jeg tænker dog også at du kunne besøge en politistation og spørge dem hvad de ville gøre hvis de vidste at et barn blev slået alvorligt.
Jeg tænker at det måske er en bedre ide at kontakte nogle andre. Går du mon stadig i skole eller i uddannelse ? For så kunne du tale med en lærer eller en vejleder. En der kunne hjælpe dig med at kontakte socialforvaltningen, for det er nemlig hos socialforvaltningen at der arbejdes med børn og familier, og hvor børn kan få hjælp. Du kan også selv kontakte din kommune og bede om en samtale i en afdeling, der arbejder med børn. Der vil du kunne fortælle om hvad der sker hjemme hos jer og fortælle hvor svært det er for dig at se at din stedsøster bliver slået.
Du skriver ikke hvor gammel din stedsøster er, men jeg tænker at du kan tale med hende om at det ikke er i orden at hun bliver slået og fortælle hende at det er forbudt i Danmark. Måske kan hun tale med en af sine lærere, måske kan du hjælpe hende og være med i den samtale. Jeg tænker også at det er godt hvis din stedsøster gerne vil have hjælp fra sine lærere eller andre voksne, således at hun ikke bliver bange for hvad der skal ske og måske vil sige at det ikke passer at hun bliver slået, eller at det ikke er noget særligt.
Jeg håber at du kan tænke over hvad jeg har svaret og bruge det til at komme videre i dine handlinger.
Husk at du er velkommen til at skrive igen her i brevkassen eller i chatten. Og du kan også ringe til os. Du kan fortælle at du har skrevet et brev og gerne vil tale mere med os.
De bedste tanker til dig.
Herdis