Brevkassen — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Dreng

20

Dato

26/04/2021

Hvordan får jeg aktindsigt

Hej. Jeg har længe gået med tanken om at få aktindsigt. Da jeg ikke har haft den bedste barndom. Nu står jeg som 20 årige, og gerne vil se tilbage på, hvad der egenligt er sket. Når jeg endelig søger dette, er det emnet 'barndom/ungdom' Eller hvordan? Og hvor søger jeg om netop dette?

Svar

Hej med dig, tak for dit brev.

For at få aktindsigt, skal du henvende dig til den myndighed, du ønsker indsigt fra. Du kan henvende dig enten skriftligt eller mundtligt, og så vil myndighederne vurdere din ansøgning indenfor 7 dage. Som regel er det intet problem at få sin aktindsigt når man er over 18 år, og man kan endda søge når man er 15 år, der vil man dog vurdere om ansøgeren er moden nok til at læse alle informationerne, der er i aktindsigten.

Det kan derudover være en rigtig god ide, at man ikke sidder alene, når man begynder at læse sin aktindsigt. Hvis man kan sidde med forældre eller søskende, eller endda en terapeut eller psykolog, så er det en rigtig god ide.
Nogle gange kan det nemlig være rigtig voldsomt at læse ting om sig selv, som man måske ikke længere kan huske, og derfor vil vi altid råde til, at man har én man stoler på i nærheden.

Jeg ønsker dig al held og lykke og alt godt i fremtiden.
De bedste hilsner
Caroline