Brevkassen — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

20

Dato

17/05/2021

Vold i hjemmet

Kære brevkasse.
Er vold i hjemmet nok til at kunne sige man ikke vil se sine forældre ?
Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal tilgi Eller ej.
Håber på svar
Knus fra solstrålen.

Svar

Kære solstråle,

Tak for dit brev. Det er stærkt og godt at du henvender dig til os med de tanker der fylder hos dig, det tyder på, at du har et håb om, at det kan blive anderledes.

Du spørger ind til, om vold i hjemmet er nok til, at sige man ikke vil se sine forældre. Hertil vil jeg svare dig, at vold er aldrig i orden og at du altid har ret til at sige fra overfor opførsel der gør dig ked af det. Ud fra det du skriver, så tænker jeg, om det er noget du har snakket med dine forældre om? Det kan være hårdt bryde med sine forældre, og derfor kan det være vigtigt at have andre nære relationer tæt på dig, til at støtte sig op ad. Er der evt. en du føler dig tryg ved, eks. en bedsteforælder, ven eller skolelærer, som du kunne dele dine bekymringer med, så du ikke skal gå med dem alene?

Måske har du mod på at kontakte os på 44 45 20 90 mandag-torsdag mellem 17-20 eller skrive ind til chatten mandag-fredag mellem 17-20. Så du og en rådgiver kan tale lidt mere detaljeret om problemet.

Jeg ønsker dig det bedste,
Magdalene