Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

10/11/2018

Det går mig virkelig på at lærerne ikke kan se det

Min mor og far er rigtig voldlige kan ikke klare det mere og tør ikke sige det til nogle udover mine veninder men det går mig virkelig på at lærerne ikke kan se det! Jeg siger tit “mine forældre bestemmer alt” “de kontrollerer hele tiden “min familie har ikke kvinde rettigheder det så nederen” siger det til mine veninder men lærerne er tit bagved mig og intet gør de Jeg er bliver slået lige siden jeg var helt lille men tør ik rigtig at gør noget ved det Det er både fysik og psykisk vold Hvad skal jeg gør?

Svar

Kære pige på 15 år. Tak for dit brev, det gør mig rigtig ondt at du har de ting i dit liv. Og det er sejt at du vil gøre noget ved det og ikke længere vil finde dig i at blive udsat for vold. For det er forkerte at slå sine børn, det er både forbudt og så kan det skade børn og unge. Og hvor er det synd at dine lærere ikke opfatter hvad du prøver at sige. Jeg tænker at du nok bliver nødt til at sige det mere lige ud. Er der en lærer som du godt kan lide og som du stoler på, for så kunne du tale med den lærer. Og du kan sagtens tage en af dine veninder med til den første snak med læreren hvis du har brug for at der er en der støtter dig. Du kunne også tænke på om du kan tale med sundhedsplejersken på din skole. Jeg tænker at det er vigtigt at du taler med en voksen, dine veninder er gode og søde at tale med, men det er de voksne som kan hjælpe dig. De voksne kan hjælpe dig til at finde nogen som du kan tale med, måske er der en socialrådgiver på din skole, som du også kunne tale med. Jeg tænker også at du kan skrive til vores chat, hvor du kan fortælle mere og få flere råd. Du kan også ringe til os og frotælle at du har skrevet til brevkassen, så kan du tale med os. Mange tanker til dig, der ikke vil finde dig i at blive udsat for vold. Godt gået af dig.

Herdis