Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
12
15/10/2021
Bliver tit slået og råbt af derhjemme
Hej jeg er en pige på 12 som ikke har det særlig godt derhjemme
jeg er aldrig glad jeg bliver altid nød til at lade som om jeg er glad jeg bliver tit slået eller råbt af for den mindste ting jeg har et dårligt forhold til min mor
hun råber og truer mig hele tiden engang sagde hun “hvis du kommer forsent hjem igen bliver du slået”
jeg er blevet slået siden jeg var helt lille jeg har også prøvet at blive låst inde på mit værelse en hele dag og var kun 5-7 der jeg grad virkelig meget og skreg om at komme ud men de lod mig ikke komme ud
jeg ville virkelig gerne væk altså jeg ville bare have et normalt forhold til mine forældre så jeg ikke skal lade som om jeg er glad hende tide altså der hjemme og i skole min lærer havet også spurgt min en dag hvorfor jeg ikke smiler så meget og om der var noget galt der hjemme eller på skolen men jeg sagde nej
jeg ville bare være rigtigt glad Men det kan jeg ikke herhjemme
jeg har også tænkt meget om at løbe hjemme fra men så tænker jeg altid hvor skal jeg løbe hen og hvor skal jeg sove
jeg gider ikke græde mig selv i seng hver nat jeg ville bare væk og være glad
altså en af mine veninder kom i plejefamilie og har det meget bedre nu
hun blev også slået men er meget gladere nu
håber i kan hjælpe
Kære du.
Hvor er jeg dog ked af at høre om din situation. Det kan jeg godt forstå, du gerne vil have hjælp til.
Du fortæller, at du bliver slået og råbt af derhjemme, af din mor.
Det er slet ikke okay. Der er ingen børn der fortjener at blive råbt af eller slået. Du skal vide, at det på ingen måde er din skyld eller dit ansvar. Det er din mor, der skal lære at opføre sig på en helt anden måde!
Du fortæller også, at du bliver truet med slag, hvis du kommer for sent hjem.
Når man oplever trusler, kan man gå rundt og være bange hele tiden. Fordi, hvornår mon der sker noget næste gang. Du fortæller også, at du aldrig er glad og jeg tænker på, om det måske er fordi, at du hele tiden tænker på, hvor ondt det gør, at din mor behandler dig sådan?
Hvis du gør, så kan jeg sagtens forstå dig og dine tanker. Det må ikke være rart på nogen måde. Men det er så vigtigt, at du får noget hjælp i din situation. Fordi det er slet ikke okay, det du fortæller, der sker hjemme hos dig.
Du fortæller at du gerne vil væk fra det hele og har overvejet, at løbe hjemmefra. Men selv tænker på, hvor skulle du så sove? Du snakker også om, at en af dine veninder nu er kommet i en plejefamilie og er meget gladere nu.
Så hvordan skal vi hjælpe dig?
Det vigtigste lige nu, er at få stoppet den vold du bliver udsat for. Du har været så modig og sej, at skrive herind. Nu vil jeg bede dig være modig igen - og fortælle det her højt til nogen, som du har tillid til.
Er der måske en lærer du kunne fortælle det her til? Du fortalte før, at de spørger ind til dig. Det gør de, fordi de holder af dig og gerne vil have at du har det godt.
Hvis ikke, der er nogen omkring dig, som du kan sige det her højt til, så vil vi meget gerne hjælpe dig. Det kan vi gøre, hvis du skriver her på chatten mellem kl 17-20:
https://brydtavsheden.dk/hjaelp/chatten/
Eller ringer på telefon +45 44 45 20 90
Jeg håber du snakker med nogen om det - fordi du fortjener at få hjælp, så du ikke bliver udsat for vold mere.
Husk, at det på ingen måde er dit ansvar eller din skyld - det er dine forældre der bærer ansvaret for deres handlinger.
Mvh Anders