fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Dreng

16

Dato

05/07/2019

Det kan være jeg overreagerer?

Min mor kommer ind og råber mig i hovedet når hun er sur på mine små søskende og siger jeg er en fejl og jeg bliver smidt ud hjemmefra hvis jeg stopper med at lave alt hvad jeg muligvis kan gøre i huset.

Jeg er begyndt at overveje meget kraftigt at begå selvmord og det ved hun godt, men det kan være jeg overreagerer?

Svar

Kære dreng 16 år

Tak for dit brev, hvor du meget fint beskriver, hvor hårdt det kan være, at blive råbt af, kaldt en fejl og truet med at blive smidt ud hjemmefra. Det lyder til, at du ikke kan overskue, det der sker hjemme hos dig, at du ikke kan se en vej ud af det og begynder at have svært ved at magte den dårlige stemning, alle skæld ud'ene og truslerne. Der er derfor også helt forståeligt at du reagerer og får negative tanker. Det vigtige her er, at du ikke reagerer på dem og gør alvor af det, som du overvejer.

Og, ved at skrive til os, har du taget første skridt tilbage fra din overvejelse, idet du har rakt ud og bedt om hjælp. Det første jeg vil bede dig overveje er, om det at din mor kender til dine overvejelser, kunne være en måde at give hende tilbage af samme skuffe, altså ved at true hende med selvmord, som hun truer dig med at blive smidt ud.

Dernæst vil jeg opfordre dig til at kontakte nogen, der kan hjælpe dig med at finde alt det gode i dit liv og alle dine ressourcer frem, så alt det negative ikke får lov at fylde alt, og dermed overskygge, det der er værd at holde fast i, det der er værd at leve for.

I Bryd Tavsheden kan vi tilbyde dig samtaler med den samme rådgiver, der kan hjælpe dig med dette. Du skal ringe på tlf. 2067 0506 og aftale nærmere. Vi har også en chatrådgivning, som du kan skrive til mandag til fredag kl. 16-19. I samme tidsrum kan du også ringe på tlf. 2067 0506 og få direkte kontakt til en af vores rådgivere.

Du kan også ringe til Livslinjens telefonrådgivning, 70 201 201 hele ugen kl. 11-04 eller deres chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og søge yderligere hjælp på en af de foreslåede rådgivninger enten hos os eller Livslinjen.

De bedste hilsner
Sisse