Hvert år kommer over 2000 børn og unge med deres mor på krisecenter. Alle disse børn og unge har haft vold tæt inde på livet og 93 % har enten overværet eller selv været udsat for vold (LOKK 2020). De unges oplevelser og historier er vidt forskellige og alligevel har de centrale ting tilfælles. De har alle levet i et hjem med vold, de har alle oplevet et brud med hverdagen og er flyttet på krisecenter og de er alle ’startet på ny’ på godt og ondt
I 2021 havde 1432 kvinder 2254 børn og unge med på krisecenter. I 2020 var 2132 børn og unge på krisecenter og i 2019 var det 1944 (Danmarks Statistik 2023).
Ophold på kvindekrisecenter er et tilbud til alle kvinder over 18, der er blevet udsat for vold, og deres børn. Det er et midlertidigt tilbud om akut støtte, omsorg og rådgivning (LOKK 2023).
Flere kvindekrisecentre landet over peger på, at børn og unge i overvejende grad fortsat betragtes som ’medfølgere’ lovgivningsmæssigt, når mor tager ophold på et krisecenter. Til trods for, at børn og unge ofte er ligeså ramt af volden som mor er, så følger der i den nuværende takstmodel ikke midler til at løfte det børnefaglige arbejde og der findes ikke en efterværnsindsats målrettet børn og unge. Udfordringerne stopper dog ikke, når børn og unge flytter fra et krisecenter; derimod står de ofte i nye problemer med blandt andet fortsat vold, utryghed, mistrivsel og skoleproblemer. Efterværn kan ses som den bedst mulige støtte og vejledning i overgangen fra, og tiden efter, et krisecenterophold og som forebyggende, idet det hindrer volden i at genopstå. Projektet ’En lysere fremtid for unge efter krisecenter’ er derfor sat i søen for at lave en ny efterværnsindsats for målgruppen børn og unge mellem 13-18 år, der har været på krisecenter med deres mor.
Når de unge opholder sig på krisecenter, befinder de sig i en midlertidig position og en form for limbo, hvor en ny og ofte ukendt hverdag venter dem på ’den anden side’. Nogle unge flytter tilbage til hjemkommunen og kan vende tilbage i skole og andre skal flytte til en ny kommune med skjult identitet og starte op et helt nyt sted. Med hver forskelligartede situation følger forskellige udfordringer for den unge.
Den nye efterværnsindsats, der bliver udviklet i Bryd Tavsheden kommer til at bestå af et voldsfagligt mentorkorps, der tilbyder efterværnsstøtte til unge mellem 13-18 år, der er eller har været på krisecenter. Som tidligere nævnt kan behovet for støtte opstå længe efter krisecenterophold og en forudsætning for at få en mentor bliver dermed, at den unge er i målgruppen. Men det er ikke vigtigt, hvornår den unge var på krisecenter.
Projektrammen er, at indsatsen testes og evalueres i ét år, hvorefter det revideres, skaleres og formidles. I første omgang vil længden på efterværnet dermed være ét år, men det kan potentielt forlænges, da der i projektrammen søges om videre finansiering af indsatsen. Efterværnsforløbene kan dermed forlænges efter ét år i de tilfælde, hvor det giver mening at fortsætte.
Med efterværn menes ’en tilrettelagt støtte og hjælp efter ophold på krisecenter eller i botilbud med forskelligartet omfang og indhold” (Rambøll 2013; Lev Uden Vold 2018).
Den unge må gerne må blive 18 år eller ældre, mens de får efterværnsstøtte, så længe de var 17 år, da indsatsen startede.
