1. December kl. 8:30 – 15:00
Store Kannikkestræde 19
1169 København K
Senest tilmelding er mandag den 24. november
Chatten er åben
1. December kl. 8:30 – 15:00
Store Kannikkestræde 19
1169 København K
Senest tilmelding er mandag den 24. november
Konferencen markerer afslutningen på Voldsudsatte drenge på kanten. Et vidensudviklingsprojekt, der de seneste to år har undersøgt og afprøvet, hvordan vi kan hjælpe drenge og unge mænd, som har oplevet vold i barndommen, og som i dag befinder sig på kanten – af egen voldsudøvelse, aggressionsudfordringer, skolesystemet, sociale fællesskaber mv.
Vi ser frem til at kunne præsentere den store mængde viden og erfaring vi har fået sammen med de unge, der har søgt hjælp og støtte gennem indsatsen.
Vi vil blandt andet fortælle mere om hvordan alle de drenge vi har talt med, som har aggressionsudfordringer ikke kun har det til fælles at de er vokset op med vold – men at de har oplevet at blive mobbet. Og hvordan de unge, der ikke havde aggressionsproblemer, men var på kanten af f.eks. et skoleforløb havde det til fælles at de ikke var blevet mobbet.
Du vil yderligere kunne høre oplæg fra Hanne Eriksen, leder af norske Alternativ til Vold – Ung, Torkild Vendelev og Kristoffer Gorm Sejergaard – psykologer fra Dialog mod Vold og projektleder fra Ung uden Vold Hanne Ried. Sammen vil vi blive endnu klogere på hvad voldsudsatte unge på kanten har brug for – og hvordan vi kan blive stærkere til at hjælpe dem.
Målet er, at du som deltager går derfra med ny viden – en viden, der kan bruges i dit arbejde med unge på kanten. Hvorvidt du er fagperson, leder eller politiker, så kan vi alle blive klogere på især denne vigtige målgruppe.

Projektet er finansieret af Augustinus Fonden