Privatlivspolitik — Brydtavsheden Privatlivspolitik — Brydtavsheden
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

PRIVATLIVSPOLITIK

Bryd Tavsheden

Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Bryd Tavsheden (”vi” eller ”os”) behandler dine personoplysninger.

1. DATAANSVARLIG

Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:

Bryd Tavsheden
CVR nr. 26548314
Tornebuskegade 7, st.tv.
1131 København K
info@brydtavsheden.dk

2. BRUG AF PERSONOPLYSNINGER

Bryd Tavsheden bruger dine personoplysninger til en række formål:

  1. For at yde støtte, rådgivning og bisidning til børn og unge, der henvender sig til Bryd Tavsheden.
  2. Salg af merchandise og varer på Bryd Tavshedens hjemmeside
  3. Køb af billetter som udbydes af Bryd Tavsheden
  4. For at give dig adgang til vores hjemmeside og tjenester
  5. Til at registrere medlemmer eller bidragsydere, samt administrere medlemskaber og/eller bidrag
  6. Statistik
  7. Konkurrencer

3. KONSEKVENSER FORBUNDET MED BEHANDLINGEN AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Behandlingen af dine personoplysninger kan have konsekvenser, hvis behandlingen sker på baggrund af, at et barn eller ung søger rådgivning hos os vedrørende handlinger begået af dig. I tilfælde, hvor der er begået strafbare forhold, f.eks. ydet vold i strid med straffeloven, vil vores rådgivning kunne føre til, at barnet eller den unge beslutter sig for at underrette myndighederne om eller vælger at anmelde det strafbare forhold, der kan medføre konsekvenser for den person, som anklages for at have begået noget ulovligt. I visse tilfælde, når vi ifølge loven er forpligtet hertil, kan vi også selv underrette myndighederne eller indgive anmeldelse til politiet.

4. KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER

Bryd Tavsheden behandler generelt oplysninger ifm. rådgivningen af børn og unge, samt om personer, der enten anvender vores hjemmeside, er registreret som medlem eller bidragsyder, deltager i en konkurrence, eller tager kontakt til os af andre årsager end rådgivning. I tilfælde hvor vi rådgiver børn og unge, kan vi behandle begrænsede oplysninger om børn og unge samt til tider deres pårørende og andre i det pågældende barn eller unges netværk, i det omfang det er relevant for rådgivning.

Bryd Tavsheden kan derfor behandle følgende personoplysninger om dig:

  1. For besøgende på hjemmesiden, bidragsydere, medlemmer, købere på vores webshop, konkurrencedeltagere mv. behandler vi følgende oplysninger:
    1. Almindelige personoplysninger: Stamoplysninger, navn, adresse, alder, køn, e-mailadresse, telefonnummer, købshistorik, brug af vores digitale tjenester, IP-adresse kortoplysninger, samt andre betalingsoplysninger.
    2. CPR-nr.: Ved bidragsydere behandler vi desuden CPR-nr. til brug for indberetninger til SKAT.
  2. For personer, der ønsker at modtage rådgivning, herunder skriver til vores chat, sender spørgsmål til vores brevkasse, eller på anden vis søger hjælp fra os, kan vi behandle visse oplysninger om personen vi rådgiver. Vi vil endvidere i konkrete tilfælde kunne behandle oplysninger om bekendte, pårørende, og andre med forbindelse til personen, der søger rådgivning, hvis dette er relevant af hensyn til rådgivningen vi yder. Som udgangspunkt behandler vi kun de oplysninger, som vi har behov for, herunder pga. retlige forpligtelser, samt hvis personen vi rådgiver selv informerer os om dem. Afhængigt af det konkrete tilfælde kan vi derfor registrere følgende oplysninger ifm. vores rådgivningsydelser:
    1. Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, alder, køn, e-mailadresse, IP-adresse, telefonnummer, brug af vores sociale tjenester og andre oplysninger af relevans for rådgivningen af personen
    2. Efter omstændighederne – Følsomme personoplysninger: Racemæssig eller etnisk baggrund, religiøs overbevisning, helbredsoplysninger, og oplysninger om seksuelle forhold
    3. Efter omstændighederne – Personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser: Overtrædelser (eller potentielle overtrædelser) af straffeloven
    4. Efter omstændighederne – CPR-nr.: Vi kan behandle CPR-nr. i tilfælde, hvor vi skal underrette myndigheder, indgive anmeldelse til politiet eller lignende.

5. PLIGTMÆSSIG INFORMATION

I forbindelse med rådgivning i chatten og indsendelse af indlæg til brevkassen skal køn, alder og kommune oplyses. Uden disse oplysninger, vil vi ikke kunne rådgive eller besvare indlæg i brevkassen. Kontaktoplysninger vil desuden være nødvendige i alle tilfælde, hvor vi skal kunne tage kontakt til dig. Det kan både være i forbindelse med rådgivning over flere omgange, eller hvis du er registreret som medlem eller bidragsyder, eller

hvis du deltager i en konkurrence. Hvis ikke vi har disse oplysninger, vil vi ikke kunne kontakte dig, administrere dit medlemskab og bidrag, eller din deltagelse i konkurrencer.

I tilfælde af køb fra vores webshop vil kontaktoplysninger og betalingsoplysninger desuden være obligatoriske for, at vi kan gennemføre transaktionen og sende dig din bestilling.

6. KILDER

Når vi modtager information fra andre kilder end dig, kan denne kilde/disse kilder være:

  1. Anden privat person, virksomheder eller andre organisationer
  2. I særlige tilfælde desuden andre private og offentlige organisationer (eks. kommuner), herunder skoler, sygeplejersker/socialrådgiver og læger

7. BEHANDLINGSGRUNDLAG

Bryd Tavsheden behandler dine almindelige personoplysninger som beskrevet ovenfor under punkt 1 a) og punkt 2 a) baseret på følgende behandlingsgrundlag:

  • Samtykke (Art. 6, stk. 1, litra a)
  • Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en aftale, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af en aftale (art. 6, stk. 1, litra b)
  • Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler os (art. 6, stk. 1, litra c)
  • Behandling er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse (Art. 6, stk. 1, litra e)
  • Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, der ikke overgås af den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder (Art. 6, stk. 1, litra f). Behandling på dette grundlag sker til brug for bl.a. tilpasning og optimering af hjemmesiden, til statistik, markedsføring, samt drift, opkvalificering og udvikling af vores oplysende, forebyggende og rådgivende arbejde.

Bryd Tavsheden behandler dine følsomme personoplysninger som beskrevet ovenfor under punkt 2 b) baseret på følgende behandlingsgrundlag:

  • Samtykke (Art. 9, stk. 2, litra a)
  • Behandling er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser (Art. 9, stk. 2, litra g implementeret ved databeskyttelseslovens § 7, stk. 4)

Bryd Tavsheden behandler oplysninger om strafbare forhold som beskrevet ovenfor under punkt 2 c) baseret på følgende behandlingsgrundlag:

  • Med udtrykkeligt samtykke, eller hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, der klart overstiger hensynet til den registrerede (Art. 10, som implementeret i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3)

Bryd Tavsheden behandler oplysninger om dit CPR-nr. som beskrevet ovenfor under punkt 1 b) og punkt 2 d) baseret på følgende behandlingsgrundlag:

  • Det følger af lovgivningen (Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1)
  • Med dit samtykke (Databeskyttelseslovens §11, stk. 2, nr. 2
  • Behandling er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser (Databeskyttelseslovens § 11, stk. 4 , med henvisning til § 7, stk. 4)

8. VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Vi kan videregive dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere:

  1. Leverandører og forhandlere, som vi samarbejder med, og som assisterer vores virksomhed (forstået som serviceudbydere, teknisk support, leverandørydelser, og finansielle institutioner).
  2. Offentlige myndigheder, når der er pligt til det, herunder ved underretning af myndighederne eller politianmeldelse

9. OVERFØRSLER TIL LANDE UDENFOR EU/EØS

Hos Bryd Tavsheden anvender vi bl.a. IT-platforme og services fra Google, hvilket medfører at der kan ske overførsel af dine personoplysninger til lande udenfor EU/EØS, herunder særligt USA. Du kan læse nærmere om dette her: https://cloud.google.com/security/gdpr/. Når vi overfører dine personoplysninger til lande udenfor EU/EØS, der ikke har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, vil vi sørge for at dine personoplysninger fortsat er tilstrækkeligt beskyttede. Dette vil vi generelt sikre ved at indgå EU Model contracts for the transfer of personal data to third countries, eller ved at den modtagende virksomhed er Privacy Shield certificeret, hvis overførsel sker til USA.

I det omfang vi anvender EU Model Contract har du ret til at modtage en kopi af disse, hvor vi overfører dine oplysninger på dette grundlag. Du kan få en kopi udleveret ved at sende en mail til info@brydtavsheden.dk

10. OPBEVARING AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Oplysninger afgivet ifm. brug af vores chatrådgivning slettes senest 3 måneder efter chatrådgivningen afsluttes. Alle personhenførbare oplysninger ifm. rådgivning i øvrigt slettes senest 3 år efter sidste kontakt. I tilfælde, hvor vi foretager underretning af myndighederne fordi vi er forpligtet til det efter loven, beholdes oplysninger relateret til underretningen i op til 2 år efter underretningen er sket af hensyn til eventuelt efterfølgende retssager og lignende.

Oplysninger om medlemmer og bidragsydere slettes når medlemskab/status som bidragsudyder standses, dog opbevares bogføringsmateriale i 5 år iht. bogføringsloven. Oplysninger om køb i vores webshop og lignende transaktioner beholdes tilsvarende i 5 år iht. bogføringsloven.

Når du deltager i konkurrencer, vil vi beholde dine oplysninger så længe konkurrencen løber. Såfremt du har samtykket til at modtage markedsføring eller oplysninger om konkurrencer og lignende, beholdes dine oplysninger indtil du anmoder om at få dem slettet.

11. DINE RETTIGHEDER

Du har følgende rettigheder:

  • Du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.
  • Du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring
  • Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke. For at tilbagekalde dit samtykke kan du kontakte os, se kontaktoplysninger ovenfor.
  • Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
  • Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte os ved at ringe eller skrive, se kontaktoplysninger ovenfor.

Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde – dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.

Sidst opdateret: 8. juli 2025