Brevkassen — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Skriv til brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

20

Dato

18/05/2021

Jeg har en veninde som lever i et voldelig forhold

Kære brevkasse .
Jeg har en veninde som lever i et voldelig forhold. Lad os kalde hende potteplanten. Hendes kæreste lad os kalde ham kuglepennen bestemmer nærmest alt over hende , hun prøver at sige fra uden held. Potteplanten frygter for sit liv da kuglepennen er meget manipulerende og dominerende . Potteplanten har fortalt det til mig og hun er meget ked af det og utryg . Hendes forældre ved det ikke og det vil potteplanten ikke have at de får det af vide. Da hun frygter deres reaktion. Potteplanten bor lige pt hos mig og ved ikke hvordan jeg hjælper hende bedst. Har forsøgt med psykologer men uden held . Hvad kan jeg gøre for at gøre potteplanten hel igen og hvad jeg skal jeg gøre ift kuglepennen.? Jeg selv har mange andre problemer så har rigeligt at tænke på og kan bare ikke overskue Hendes situation. Vil som sagt gerne hjælpe potteplanten men ved bare ikke hvordan. Kan I hjælpe ?
Knus fra den bekymrede blomst

Svar

Kære bekymret blomst
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har henvendt dig til os og vil hjælpe din veninde.

Du skriver, at din veninde er i et voldelig forhold og hendes kæreste er meget kontrollerende. Hun har prøvet, at sige fra og søge hjælp igennem psykologer men uden held. Hun er utryg og ked af det, hvilket jeg sagtens kan forstå. Vi snakker med rigtige mange unge som oplever det samme som din veninde, at deres kæreste er dominerende og det er en rigtig svær situation, at stå i. Men der er hjælp at hente, det kan blive meget bedre.

Hendes forældre kender ikke til situationen og det vil din veninde heller ikke have - er det frygten for, at gøre dem kede af det? Jeg kan godt forstår, at det bekymrer en, at gøre ens forældre kede af det, og nogle gange kan man også blive bange for, hvad deres reaktion bliver, men vi oplever at forældre oftest gerne vil hjælpe deres børn. Du kan prøve at spørge din veninde, om hvad hun tænker hendes forældres reaktion vil være, hvis hun fortæller dem det?

Du skriver, at du selv har mange problemer og ikke kan overskue din venindes situation, men hvor er det betænksomt af dig, at hjælpe og være der for hende på trods dine egne udfordringer. Det er jeg sikker på, at hun sætter stor pris på. Jeg kan høre, at det fylder rigtig meget hos dig og derfor er det vigtigt at din veninde får noget hjælp.

Jeg vil foreslå, at din veninde benytter sig af vores chatrådgivning. Det er anonymt og hun kan skrive herinde hver mandag-fredag fra 17-20 og hun kan også ringe til os på 44 45 20 90 fra mandag-torsdag 17-20

Hvor er det godt, at din veninde har en veninde som dig, men husk at passe på dig selv og, at det ikke er dit ansvar at ændre din venindes situation, men blot at hjælpe hende som du allerede har gjort ved, at skrive til os.

Bedste hilser
Sajia