fbpx Lærerguide

Offer?

I sidder klar bag tasterne til at modtage henvendelser fra unge, der har oplevet vold. Et brevkasseindlæg lander i indbakken. En dreng på 15 år. Overskriften på brevkasseindlægget toner frem på skærmen: Argh!

Lærerguide

Gennem tekstproduktion af svar på Kevins brevkasseindlæg, forholder eleverne sig både til rådgivningstilbud til udsatte børn og unge, Kevins dilemmaer og til formidling af modtagerrettet kommunikation. Elevernes besvarelser kan udvides til egentlige skriftlige afleveringer. De kan vælge at skrive deres svar til Kevin i et selvstændigt dokument, hvor de har bedre mulighed for at redigere.

I anden del af aktiviteten inddeles eleverne i dreng- pigepar. Tag særligt hensyn til udsatte elever. Da der formentlig ikke er lige antal drenge og piger i klassen, udvider du til små grupper af mindst en dreng og en pige i det omfang det kan lade sig gøre for at få fordelingen til at gå op.

  1. Print Elevark 4 til alle elever.

Alene

  1. Læs Elevark 4.
  2. Brug din viden om Bryd Tavsheden og deres rådgivningstilbud.
  3. Læs nogle svar i Bryd Tavshedens brevkasse her.
  4. Læs Bryd Tavshedens beskrivelse af syv typer vold nederst på siden her.
  5. Følg vejledningen i Elevark 4, når du skriver dit svar til Kevin. Husk, du må kun svare Kevin ud fra hans endelig brevkasseindlæg.

Par

  1. Find sammen med en makker af et andet køn.
  2. Lyt til hinandens svar til Kevin.
  3. Tal om jeres svar:
    • Hvad fremstår særlig vigtigt i svarene?
    • Hvad undrer I jer over ved hinandens svar?
    • Hvordan vil I beskrive stemningen i svarene?
  4. Sammenlign jeres svar til Kevin. Hvordan adskiller jeres råd sig fra hinanden?
  5. Hvordan bruger I brevkasseindlægget som genre i jeres svar?

Fælles

  1. Tal i klassen om:
    • Hvilke dilemmaer ser I i Kevins brevkasseindlæg?
    • Hvilke væsentlige tanker sletter Kevin i sit brevkasseindlæg?
    • Hvis man overhovedet kan sige noget om, hvordan I som piger og drenge har svaret forskelligt, hvordan adskiller jeres svar sig så fra hinanden?
    • Hvilke årsager kan der være til, at I har været sat sammen i blandede makkerpar?
    • Hvordan vurderer I Kevins situation? Er han udsat for vold? Hvis ja, hvilke af de syv typer af vold ser I tegn på i klyngeværket ind til nu?
    • Hvordan bruger I jeres viden om brevkassegenren, rådgivning og vold i jeres svar?