Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Pige/kvinde

45

Dato

28/03/2025

Jeg har levet 11 år med en mand, der styrede mig, manipulerede mig med psykisk vold

Jeg har levet 11 år med en mand, der styrede mig, manipulerede mig med psykisk vold - han er ikke dømt for det fordi jeg ikke har anmeldt ham for det. Så lad os kalde det psykisk pres.
Historik: Han var prinsen på den hvide hest for mig. Det første år. han var lige ham jeg havde drømt om og så vidt jeg oplevede var alle vilde med hans personlighed og engagement i foreningslivet lokalt.
Efter et år blev jeg grav og vi blev gift. Herfra bliver det et liv med mange timer alene. Hans ønsker og behov skulle gå i opfyldelse mens jeg forsvandt mere og mere ind i min mor rolle. Der var perioder, hvor det blev så slemt med hans udbrud, skældud, nedladenhed, vurderende udmeldinger, at jeg tænkte, NU kan jeg ikke mere, nu må jeg lade mig skille. Hver evig eneste gang, uden jeg havde sagt noget, vente han og blev sød, lovede alverdens og gav mig håb for vores lille familie. Vi fik endnu en datter på trods af meget svingende perioder og jeg var alene alle hverdage om alt.
Vi levede hver vores liv.
For 5,5 år siden blev vi skilt. Det var på den ene side en stor lettelse for mig - jeg kunne ganske enkelt ikke holde til det liv vi havde sammen. Men på den anden side var jeg knust fordi jeg ikke kunne bære tanken ikke at skulle være sammen med vores piger hver dag og jeg tvivlede meget på om de kunne holde til ham. Jeg bildte mig selv ind - ved hjælp af alle de ord han havde givet mig i ordenes løb - at det var min skyld at han var så sur og grov over for mig og pigerne og at han ville ændre sig, når vi blev skilt.
I en kort periode viste der sig tegn på, at netop denne positive udvikling ville ske. Men den holdt selvfølgelig ikke.
Pigerne har været så meget igennem - de har været bange, de er blevet smidt ud derhjemme fra fordi de havde glemt at pakke deres madpakke ud eller savnede mig ved sengetid. De har fået at vide han hader dem, ikke vil være deres far længere, at han brækker sig over hvor meget de ligner deres klamme mor osv. Han har smidt med deres ting, han har ignoreret dem, han har straffet dem på alverdens måder - MEN ALDRIG FYSISK.

Vi har været i Familieretshuset så mange gange og efter mange møder over 4 år forstod de ansatte, hvad der foregik. Pigerne kom i retten og udtalte, de var bage for deres far og de ikke ønskede samvær med ham. De lyttede og fjernede samværet. 1 1/2 år efter fik jeg den fulde forældre myndighed.

Jeg er i kontakt med ham enkelte gange om året. pigerne er i kontakt med ham nogen gange via tlf. Når de har forsøgt at mødes med ham, er de kommet derfra grædende fordi han har været grov, beskyldende og så videre.

Det er umuligt at skrive det fulde omfang men det er ekstremt. Pigerne og jeg har været i anonym familiebehandling. Vores ældste har kontaktperson og går til psykolog på 2. år. Vores yngste er startet i endnu en omgang familiebehandling med mig.
der ligger børnefaglige undersøgelser på begge piger der fortæller at de har brug for særligt støtte og har taget skade af deres fars behandling af dem.

det har en del konsekvenser at have en far der melder til og fra og svinger så ufatteligt meget i temperament og humør. det betyder meget for mig i mit arbejde da pigerne også reagerer psykosomatisk. Nogen gange er jeg nødt til at køre fra mit arbejde for at hente fra skole, for at tage til læge akut, for at tage til massage behandlinger, familiebehandlinger, møder med sagsbehandlere.
kender I til om jeg kan få en form for hjælp af en paragraf i forhold til psykolog hjælp til mig selv og ikke mindst det, at mit arbejde skal være ekstremt fleksibelt?

Svar

Kære dig

Mange tak for dit brev. Det lyder til, at du har fået tænkt tingene igennem, og hvor er det skønt at høre, at du er der så meget for dine to piger. Det lyder til, at I har været igennem en masse, men wooow, hvor er I bare seje, og hvor er det skønt at I har hinanden gennem nogle svære tider.
Det som I har været udsat for, er i den grad psykisk vold. Psykisk vold er en form for vold, der udføres gentagne gange gennem ord og handlinger med det formål at kontrollere, manipulere, nedgøre, tilsvine eller styre din adfærd og identitet. Det er en vedvarende form for vold, der sigter mod at dominere, afskrække, true eller forårsage smerte. I relationer, hvor psykisk vold forekommer, er magtbalancen ofte skæv, hvilket betyder, at parterne ikke deltager på lige vilkår. Det er værd at bemærke, at intentionen bag handlingerne ikke er afgørende for, om der er tale om psykisk vold eller ej.

I Bryd Tavsheden rådgiver vi voldsudsatte børn og unge mellem 13-24 år. Du er derfor lidt udenfor vores målgruppe, men jeg vil anbefale dig at kontakte Lev uden vold. Du kan ringe til dem på 1888 alle dage døgnet rundt.

Du spørger til en paragraf i forhold til en psykolog. Den kan jeg desværre ikke give dig, men jeg vil foreslå dig at tale med din læge om at få en henvisning til en psykolog, så du kan få bearbejdet de svære tanker og følelser, som du har i kroppen.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke.

De bedste hilsner

Bryd Tavsheden