Brevkasse (Views) — Brydtavsheden : Brydtavsheden Brevkasse (Views) — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Pige/kvinde

13

Dato

12/01/2026

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, min far slår mig hver dag for de mindste fejl

hej. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. min far slår mig hverdag for de minste fejl jeg gør. bare jeg taler uden man må slår han og råber jeg skal holde min kæft. hvis jeg har været perfekt heledagen uden han har kunne finde en fejl straffer han mig for det og siger hvor klam jeg er og der ingen der vil have en som mig og jeg var en fejl han lavet. når min mor ved alt det her og synes det okay og slår osgå men ikke så meget. hun ved ikke at når hun ikke er hjemme så er min far sammen med mig i sengen og har været det siden jeg var 8 år. det virkelig ikke sjovt det gør meget ondt og han holder mig bare nede indtil han er færdig. min lærer på skole tror jeg er ved at få mistanke om noget er galt. hun kigger meget mere til mig og spøger om jeg er okay. hun har også prøvet at hive mig ud til en snak nogen gange og spøg til hvordan jeg har det derhjemme men lyver hvergang og siger alt er godt. vil ikke have nogen skal vide det. synes det alt for fuck up og er bange.

Svar

Kære dig

Mange tak for dit brev.
Det du beskriver i brevet, er rigtig voldsomt og det er helt forståeligt at du er bange og fortvivlet over hvad du skal gøre. Først og fremmest vil jeg sige, at det er så sejt og modigt at du har skrevet herind til os. Det er en rigtig god start.

I dit brev beskriver du en hverdag der er præget af hyppig fysisk vold fra begge dine forældre, overgreb fra din far og generelt en meget utryg og voldspræget hverdag. Det er dine forældres ansvar, at du har det godt og det er din forældres ansvar at passe på dig. Det ansvar lever de på ingen måde op til ved at udsætte dig for så mange voldsomme ting. Jeg har brug for at fortælle dig, at de ting som dine forældre udsætter dig for, er ulovlige og meget skadelige. Det er helt forståeligt, at du er bange og ikke ved, hvad du skal stille op. Netop de mennesker, der skulle passe på dig, gør dig ondt, og de følelser du kan mærke er helt naturlige reaktioner på at blive udsat for voldsomme ting og også et tegn på at din krop kan mærke, at det er helt forkert, det som du udsættes for.

Du skriver også i brevet at en lærer på din skole har på fornemmelsen, at noget er galt, og at hun flere gange har hevet dig til side og spurgt ind til, hvordan det går derhjemme. Jeg kan godt forstå, at du er bange for at skulle fortælle nogle sandheden, det må være meget skræmmende. Jeg kommer dog alligevel til at tænke på, om det måske kunne være en idé at tale med den lærer? Det virker som om, at hun godt kan mærke at der er noget, der ikke er som det skal være, og det at hun flere gange har spurgt ind til, hvordan du har det derhjemme, viser også at hun gerne vil hjælpe dig, og at hun er en du kan tale med om de svære ting. Hvis det er svært at skulle tale om, så kunne det måske være en ide at vise hende det brev som du har skrevet til os her, og mit svar. På den måde kan I få startet samtalen op, uden du behøver at skulle fortælle en hel masse.

Grunden til at jeg foreslår at du taler med din lærer er, udover at det er vigtigt at du får en voksen som du kan tale trygt med, også, at din lærer har det der hedder underretningspligt. En underretning er et brev som man blandt andet sender til kommunen, hvis man har kendskab til, at en ung person udsættes for vold i hjemmet. Når kommunen får viden om, at der er vold i familien, skal de undersøge, hvordan de bedst muligt kan hjælpe dine forældre med at håndtere situationer på andre, bedre måder. Det er vigtigt for mig at understrege, at det du beskriver, med at din far, udover fysisk vold, også begår seksuelle overgreb er meget bekymrende og at det er vigtigt at du får hjælp til at blive beskyttet fra det. Jeg kan forestille mig, at det må være utrygt og sårbart at skulle dele det med andre, men jeg håber meget at du vil overveje det, sådan så du ikke skal stå helt alene i det. Du fortjener at have det godt og at kunne leve uden frygt!

På vores hjemmeside har vi en side, hvor du kan læse mere om vold i hjemmet, hvad en underretning er osv. Den finder du her: https://brydtavsheden.dk/viden-om-vold-bryd-tavsheden/spoergsmaal-og-svar-bryd-tavsheden/

Her til sidst vil jeg igen rose dig for at skrive herind. Det har krævet et stort mod i den meget svære situation som du står i. Hvor er du sej og stærk! Derudover vil jeg sige, at vi sidder klar til at chatte med dig mandag-torsdag 17-20, hvis du har brug for at få skrevet om dine tanker og følelser, hvis du har nogen spørgsmål eller bare har brug for at tale med nogen.

Jeg ønsker dig alt det bedste og hepper på dig herfra.

Mvh Bryd Tavsheden.