Pige/kvinde
14
16/02/2026
Bange for at gå rundt om aftenen
Jeg tror jeg har udviklet angst fordi nogle gange ryster jeg bare ud af det blå og jeg kan ikke selv styre det og så kan jeg ikke trække vejret og det er som om der er noget der skriger i mine ører og jeg har ikke sagt det til nogen, jeg også virkelig bange for at gå rundt om aftenen på grund af min rigtige far har gjort vold mod min mor og han er blevet set lige ved siden af hvor jeg bor så jeg føler mig heller ikke sikker mere fordi jeg er bange for om han kunne finde på at gøre noget mod mig
jeg føler ikke at der er nogen af dem fra mine venn gruppe der kan lide mig og jeg forstår ikke helt hvorfor fordi jeg føler bare jeg prøver at gøre alle glade
Kære du,
Det er virkelig sejt af dig, at du skriver ind til os og fortæller, hvordan du har det. Det lyder virkelig ubehageligt, at du nogle gange ryster, ikke kan trække vejret og får følelsen af, at der er en, der skriger i dit øre. Det må være virkelig hårdt for dig og jeg tænker, at du måske kunne overveje at snakke med nogen om din angst, fx en læge.
Jeg er virkelig ked af at høre, at din far har været voldelig over for din mor, og at du nu sidder med en frygt for, at det også kunne ske for dig. Det lyder til at være virkelig svært for dig at være i og det kan jeg godt forstå.
Nu ved jeg ikke, om du har fortalt din mor, at du er bange for din far, men det kunne være en start at søge tryghed hos din mor. Vi oplever her hos Bryd Tavsheden, at mange børn og unge gerne vil passe på deres forældre og derfor ikke fortæller det til dem, men det er din mors ansvar at passe på dig.
Jeg ønsker dig det bedste. Held og lykke med det hele.
Mvh
Bryd Tavsheden.