Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Pige

22

Dato

21/06/2019

Vold igennem et år

Jeg blev udsat for vold fra min ekskæreste gennem et års tid. Der er nu gået et år siden det hele endte galt og jeg blev kidnappet og tæsket af ham i 4 dage.
Jeg har ikke fået noget hjælp siden da. Jeg er ikke god til at tage i mod psykologhjælp. Jeg føler mig ret alene med det hele og skal i retten mod ham til september. Jeg vil gerne have mulighed for at snakke med andre unge der kan relatere til min situation. Har før prøvet at kontakte forskellige organisationer der arbejder med voldsramte kvinder, men fik af vide at jeg “ikke passede ind” da de fleste af dem havde levet med det i flere år og havde børn involveret osv... Føler ikke jeg er blevet taget seriøst, endnu engang... Jeg har levet i et helvede de fleste kun ser på film. Det er gået op for mig at jeg ikke kan klare det alene mere, jeg får ikke bearbejdet mine følelser og det kan ende galt for mig. Jeg tænker ikke længere som jeg gjorde en gang..
Kan i hjælpe mig....?

Svar

Kære pige på 22 år.
Det er en slem oplevelse som du har med dig. Og så stærkt af dig at du er ude af forholdet og endda har anmeldt din ekskæreste, og at sagen skal i retten.
Og det er der jeg lige vil starte, nemlig med at spørge om du har en advokat, der skal med dig i retten ? Din advokat skal jo være din støtte og kan også bede om at din ekskæreste ikke er i lokalet, når du bliver afhørt. Det kunne måske gøre det nemmere for dig at klare afhøringen. Og du behøver ikke at være med til hele retsmødet. Så jeg tænker at du skal tage kontakt med din advokat, eller finde en advokat, som kan støtte dig.
Og så er der dig selv og hvordan du har det. du skriver at du ikke er god til at tage imod psykolog hjælp, og så skriver du også at du ikke får bearbejdet dine følelser. Det er jo gerne det som en psykolog skulle hjælpe dig med. For at kunne arbejde godt med en psykolog skal man have tillid til psykologen og føle at man " passer sammen ". Måske var det det der skete. At du ikke følte tillid, eller at du ikke var helt parat. Jeg ved jo ikke hvor længe siden det var at du talte med en psykolog, måske er det anderledes nu ?
Jeg tænker også at du kan ringe til os. Du kan fortælle at du har skrevet til brevkassen. Vi kan måske tilbyde dig nogle samtaler. Vi ved meget om hvad vold gør ved mennesker, så måske er det lettere at starte med at tale med os, så kan psykolog samtalerne komme senere.
Mange tanker til dig.
Herdis