Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

27/12/2021

Døjer med angst anfald

Jeg har i hemmelig døjet med angstanfald. Jeg kan ikke altid kontrollere dem. Efter mit sidste anfald endte jeg med helt forrevet arme. Jeg har tit haft selvmordstanker. Min psykolog hjælper ikke

Svar

Hej Pige på 16 år.

Tak for dit brev.

Jeg kan forstå på dit brev at du har døjet med angstanfald og selvmordstanker.

Samt at du ikke har gavn af de samtaler med den psykolog som du taler med.
Det er jo meningen at samtalerne med psykologen skal hjælpe dig så du får det bedre. Har du fortalt psykologen, at du ikke føler jeres samtaler hjælper ? Så vil psykologen enten kunne anvende en anden metode i hans tilgang eller måske finde en anden psykolog der bedre vil kunne hjælpe netop dig.

Tænker måske du kan tale med dine forældre eller en anden voksen om det, de ville kunne hjælpe dig med at få det sagt eller få en tid hos egen læge uanset hvem af dem du taler med så er meningen at samtalerne skal have effekt for dig så du får den hjælp du har brug for for at få det bedre.

I forhold til angstanfald så er det jo et symptom på, at noget andet er galt, det kan være alt fra gamle oplevelser, nuværende sitiuationer som ikke er gode, usunde relationer, stress, forventnings pres og mange andre ting som giver årsag til angstanfald. Ved du selv hvad det er, som sætter gang i de angstanfald du oplever ?
Det er en god ting at finde ud af så du bedre kan passe på dig selv og undgå de ting som presser dig.

Du skriver at du før har haft selvmords tanker, hvilket leder mig hen på, at de tanker jo også kommer, fordi der er noget andet i vejen, som gør meget ondt inden i. Det er vigtigt at finde ud af hvad som fylder og gør ondt så du bedre kan få det løst og komme videre fra det.

Hvis du får selvmords tanker igen vil jeg anbefale dig at kontakte Livslinen. De har åbent alle dage fra 11-05. deres tlf er 70 201 201.

Du er mega sej at du skriver herind, det viser virkelig at du har nogle gode ressurcer og kræfter inden i dig.

Jeg håber du kunne bruge mit svar og at du ellers kontakter os igen, du er mere end velkommen. Jeg ønsker dig alt godt på din vej og et godt nytår.

Venligste Hilsner fra Sofie