BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
14
17/01/2022
Skær i mig selv og far er voldsom
Igår blev jeg hentet af politiet med udrykning …. Jeg fik hjælp fra livslinjen som havde ringet. Jeg havde skåret lidt i mig, sad med knive og glas…. Min far fandt mig og han rev mig op og han skubbede mig og han rev rundt med mig…… jeg prøvede og komme fri men han tog bare så hårdt fat i min arm og slæbte mig hen af jorden , rev rundt med mig …. Og hev og ruskede i mig sådan nærmest hev mig fra side til side …. Jeg begyndte og græde rigtig meget og en dame ved siden at så det hele så hun spurgte hvad sker der. Hun kunne godt se at det var voldsomt…. Min far har været sådan flere gange nu og taler ned til mig, styrer mig, truer og jeg mister min telefon ved det mindste - som at bede livslinjen om hjælp . Er det her min skyld ? Hilsen en grædende pige som gerne vil begå selvmord og skære igen
Kære pige på 14.
Det var dog en rigtig voldsom oplevelse, du har været ude for. Det lyder helt vildt ubehageligt. Jeg forestiller mig, at du er rigtigt ked af det og har det svært, når du tænker tilbage på den oplevelse.
Jeg er virkelig ked af, at du græder og har det skidt. Jeg er ked af, at du skærer i dig selv. Og jeg er rigtig ked af, at din far er så voldsom, som du beskriver. Og jeg er ked af, at du er blevet i tvivl om det er din skyld. Det er det selvfølgelig ikke! Det er aldrig børns skyld, at forældre er voldsomme. Aldrig.
Lad mig forklare det lidt nærmere og fortælle dig, hvad jeg synes , du skal gøre nu.
Først og fremmest er det sindssygt vigtigt, at du ved, at det her ikke er din skyld. Der kan være forskellige grunde til, at forældre er voldsomme. Nogle bliver afmagtede, nogle har ikke lært bedre selv og nogen forstår bare ikke, hvor meget det betyder, når de er voldsomme overfor deres børn. Din far er ikke nødvendigvis et ondt menneske - men det er ene og alene hans ansvar og hans skyld, at han er så voldsom. Også selvom han siger noget andet.
Så fortæller du, at du skærer i dig selv og har lyst til at begå selvmord Det håber jeg virkelig ikke du gør, fordi du fortjener bedre, end at tage dit eget liv.
Når vi oplever ting som er svære, så kan de sætte sig indeni, som en slags følelsesmæssig kræftknude, som vi ikke kan slippe væk fra. Den er der hele tiden og vi tænker hele tiden på den, selvom vi allerhelst vil slippe af med den. Og derfor skærer man i sig selv, fordi det gør, at bare i et øjeblik, så kan jeg fjerne fokus fra alt den smerte der er indeni. Måske er det også det, som sker for dig?
Hvis det er rigtigt, så er det helt forståeligt, at du gerne vil slippe af med alt den smerte. Vi skal bare have fundet en anden måde at gøre det på. Så, hvordan gør du det?
Det er sådan, at alle børn i Danmark har ret til at vokse op sikkert og trygt. Og hvis det sker, at det ikke er tilfældet, så har man ret til at få hjælp. Det betyder, at du har ret til at få hjælp. Men for at du kan få noget hjælp, så skal de rigtige mennesker vide det, så de kan hjælpe dig. Det er vigtigt, at de ved, hvordan du har det - hvordan skulle de ellers vide, at de skal hjælpe?
Jeg vil derfor råde dig til, at du får fortalt det her til nogen, hvis du ikke allerede har gjort det. Er der mon en pædagog eller en lærer, som er god at snakke med. Eller en anden i familien?
Hvis det ikke er så nemt at få det sagt højt, så er du meget velkommen til at skrive til os på chatten mellem kl 17-20 i hverdagen. Der vil vi gerne hjælpe dig med det og finde ud af, hvem du kan sige det til.
Pas rigtigt på dig selv, det fortjener du nemlig.
Mvh Bryd Tavsheden