Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

20

Dato

25/01/2022

Forvirret, frustreret, mistænksom og kontrollerende

Hej
jeg skriver fordi jeg er meget forvirret og frustreret over ikke at kunne forstå mig selv. Jeg er meget jaloux, mistænksom og kontrollerende overfor min kæreste, som jeg ikke kan forstille mig ville være mig utro, men alligevel er jeg sådan? - jeg ved ikke om det er pga mit tidligere forhold til en psykisk voldige eks, at jeg er sådan overfor min nye kæreste? Altså fordi jeg nok aldrig slipper alle ar det tidligere forhold har givet mig. Eller er det fordi jeg bilder mig selv ind at jeg skal lytte til min mavefornemmelse? Men den siger at jeg ikke skal mistænke noget, men hvergang han bare ikke er hjemme eller sammen med hans familie (kusiner fx), så selv der tænker jeg det værrste screnarier og får nærmest angst… jeg elsker ham højt og har det rigtig god med ham, dsv et lang distance forhold, men vi ses altid når muligheden er der. Var jeg slet ikke klar til et forhold, eller skal jeg virkelig stadig arbejde med mig selv?… jeg hader at jeg altid overtænker, mistænker og vil se beviser.

Svar

Hej og mange tak fordi du skriver til Bryd Tavsheden og fortæller om din forvirring og frustration over ikke at kunne forstå dig selv og din adfærd.
Først vil jeg fortælle dig, at det er godt du rækker ud for at få hjælp til at forstå hvad det er der sker i dig. Og dernæst vil jeg fortælle dig, at det er en flot måde du beskriver det, du oplever hos dig selv - og jeg tænker det er et godt udgangspunkt til at finde den forståelse, som du søger.
Jeg tænker, at der kan ligge meget bag dine reaktioner og tankemønstre, måske det du har oplevet i dit tidligere forhold, som du selv nævner, måske en angst for at miste en du holder af, måske noget helt andet, som du måske ikke lige har tænkt på.
Men det vigtigste er også, at du er opmærksom på din egen adfærd og dine tanker og at du ikke selv synes, at det er godt for dig at tænke på den måde og handle som du gør.
Selv tænker jeg også, at det bedste for dig, din kæreste og jeres forhold vil være hvis I kunne tale om, hvordan I begge oplever det.
Og for at du kan få en bedre forståelse af dig selv, tænker jeg, at det kan være gavnligt, at du taler med nogen om det, du tidligere har oplevet, og hvordan du oplever, at dine tanker og adfærd påvirker dig nu.
Det er nemlig altid godt at få sat ord på og få vendt det der opleves frustrerende og forvirrende med en person, som kan hjælpe en til at se det udefra.
Hvordan lyder det for dig?
Du er velkommen til at ringe til Bryd Tavsheden på
44 45 20 91 mellem 9 og 15 og få en snak om det du oplever.
Mange hilsner
Bryd Tavsheden