Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

25/01/2022

Vred på mig selv og græder hver dag

Hey med dig, så jeg er fakrisk virkeligt vred på mig selv og græder det hver dagene og ryster i min kroppen og flere følelserne mere fordi jeg har været udsat for flere sekuelle overgreb, så føler mig det der er fyldt hos mig rigtig meget , det kan jeg ikke finde ud af hvordan kan jeg fået styr på den måde, jeg har valgt i mit livet opgive det, jeg vil snart også selvmord og jeg hader i mit livet nu, jeg har slet ikke stole på en voksen

Svar

Kære du
Jeg bliver ked af det på dine vegne, når jeg læser det du skriver.
Det er hårdt at være vred på sig selv, og det er hårdt at græde hver dag, selvom gråden tit kan være med til at mildne vreden. Måske oplever du det også sådan nogle dage.
Det er voldsomt at være udsat for seksuelle overgreb, og når det så ovenikøbet er sket flere gange, så kan det være nærmest ubærligt og følelserne kan være svære at forstå og få styr på, når man går med dem alene.
Derfor skal du tale med en voksen om, hvad du har oplevet og været udsat for. Det er meget vigtigt for at du kan få det bedre.
Jeg forstår på dig, at du ikke føler, at du kan stole på en voksen, men jeg beder dig - for din egen skyld - ræk ud til en voksen. Det kan være dine forældre, eller andre i din familie, det kan være en af dine lærere, eller din læge. Det er vigtigt du rækker ud til en voksen efter hjælp, og det er vigtigt, at det er en, der er i din nærhed.
Du må ikke gå med det svære alene.
Og jeg forstår dig, det er svært, når du føler du ikke kan stole på en voksen og derfor kan det være svært at åbne sig og måske også sætte ord på, hvordan du har det, hvad du tænker og at du har selvmordstanker.
Og fordi det kan være svært at sige højt, så vil jeg foreslå dig, at du skriver det ned eller printer det du har skrevet hertil Bryd Tavsheden og viser det til for eksempel din læge for at få den hjælp, som jeg tænker du gerne vil have. En hjælp til at slippe af med din vrede mod dig selv, en hjælp til at du ikke længere behøver græde hver dag, en hjælp, der giver dig selv mulighed for at blive en glad pige igen.
Det vil jeg ønske for dig, at du vil gøre.
Du skal passe på dig selv og finde en voksen, der kan hjælpe dig.
Mange hilsner
BrydTavsheden