BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
13
28/01/2022
anonym pige
Hej jeg er en 13 årig pige, min store søster har en spise forstyrrelse hvilket gør at hun og min lille søster får alr opmærksomheden. Har snart ikke fået fuldt opmærksomhed fra mine forældre i 1 år, det er mega svært at skulle være super glad henne i skolen. Jeg kan slet ikke få det til at fungere, er ved at miste alle mine venner. De siger tit som en joke "Urgh dit lille klamme barn, dø" Ved godt det er en joke men det gør mig ked af det, mange andre plejer at tale med familie eller en bedsteven om de her problemer men jeg har ikke en bedsteven og mine forældre har større ting at tage sig til. Jeg ved godt at mine forældre elsker mig det er bare meget hårdt, jeg lyder meget forkælet i det her brev hvilket jeg nok også er. Har bare været vant til at jeg får lidt opmærksomhed, jeg får stadig en masse ting af mine forældre hvilket jeg er mega glad for. Men det eneste jeg virkelig gerne vil have er deres fulde kærlighed. Mvh anonym pige 🙂
Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev. Vi er en brevkasse for unge som oplever vold.
Jeg vil alligevel skrive lidt til dig. Jeg synes overhovedet ikke at du lyder forkælet, derimod synes jeg at du er i en meget svært situation, fordi du på den ene side har brug for dine forældre og på den anden side har du stor respekt for at de sikkert har mange problemer i forhold til din søster.
Jeg synes helt sikkert at du skal lede efter nogen som du kan tale med.
Har du andet familie ? Bedste forældre, måske en tante, nogle kusiner ?
Eller er der en lærer som du er glad for og tryg ved ? Måske har I AKT lærer på din skole, som vil være en god lærer at tale med. Eller en pædagog i en klub hvis du er i klub.
Prøv at tænke over hvem det kunne være.
Du kan også skrive til girltalk.dk som har en brevkasse for unge der har forskellige svære ting.
Held og lykke med at finde en du kan tale med. Du er mega sej at du rækker ud efter hjælp.
Mange hilsner
Brevkassen.