Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

15

Dato

01/03/2022

Min mor er meget voldelig. Hun straffer mig med vold og min far gør ikke noget.

Hej, min mor er meget voldelig. Hun har det med at sætte sig på mig indtil jeg næsten besvimer når jeg gør noget forkert som en straf, hun er grunden til at jeg nu har en spiseforstyrrelse ved hele tiden at kalde mig tyk på forskellige måder da jeg var 12-14 (ingen af mine forældre ved indtil videre ikke jeg har en) og samtidig og samtidig respekterer hun ikke at jeg er transkønnet og bliver ved med at bruge hun/hende og mit dødsnavn. Jeg prøver på at se det bedste i hende men det bliver kun værrere og nu viser min lillesøster også tegn på en spiseforstyrrelse og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved det er vold og hun er samtidig også psykisk voldelige og min far gør intet når han ser det. Hvad gør jeg? Jeg ønsker at komme ud af det, en af mine venner foreslog jeg anmeldte hende men det kan jeg bare ikke få migselv til. Beklager hvis det blev lidt langt ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Svar

Hej dreng på 15,

Først og fremmest synes jeg at du er så sej! det er så sejt at du skriver herind og deler din historie med os.

Jeg kan fra din besked forstå, at din mor er meget voldelig - på flere forskellige måder.
Hun udøver både fysisk vold ved at sætte sig på dig som straf, og hun udøver også psykisk vold ved at være meget nedladende bl.a. ved at kalde dig tyk, og ved at kalde dig det forkerte køn og det navn du ikke vil kaldes.
Derudover kan jeg også forstå at du har en spiseforstyrrelse, og at du er nervøs for at din lillesøster også snart får en. Jeg kan også forstå, at din far ikke gør noget, selvom han godt ved det sker.

Først og fremmest er det din mor gør ikke okay overhovedet. Det er ikke okay at hun bruger fysisk og psykisk vold på hendes barn. Det er heller ikke okay, at din far ikke gør noget, selvom han godt ved at det sker. Det er meningen at forældre skal beskytte en, og få en til at føle sig tryg - ikke det modsatte.

Det er rigtigt vigtigt at husker, at INTET af det her er din skyld. Det er ikke din søsters eller din skyld at din mor er voldelig og at din far ikke gør noget.

Jeg kan forstå at du har snakket med nogle venner om det. Det er så sejt at du har mod på, at snakke med nogen om det! det er rigtig vigtigt at du ikke går med det alene.

Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at anmelde din mor. Det er ikke rart at skulle anmelde sin egen mor. Jeg vil dog anbefale at du snakker med en voksen om det - enten en lærer eller en vens forældre. Det er ikke okay det dine forældre gør. Det er heller ikke rart at skulle døje med en spiseforstyrrelse. Det er rigtig svært, og jeg håber derfor du vil søge noget hjælp.
Det er vigtigt at din familie og især din mor får noget hjælp til, at finde en anden måde at være sammen på.
Den hjælp kan man få i kommunen, det vil vi rigtig gerne hjælpe med.
Det handler ikke om at anmelde din mor. Det handler om at skaffe noget hjælp til hende, så hun kan finde en anden måde at opdrage på.

Du skal ikke vokse op med frygt - din søster og dig fortjener så meget bedre!
Du er velkommen til at skrive ind til vores chat mandag-fredag i mellem 17-20.

Suzan
Bryd Tavsheden