BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
13
04/03/2022
Der var en gang hvor han sagde st han ville slå tænderne ud på mig hvis jeg ikke holdt kæft og opførte mig ordentligt bare fordi jeg rullede med øjnene.
Hej
Jeg har oplevet at komme op og skændtes med min far før og det er vel meget normalt
Men når det så sker bliver han voldelig i sproget. Han bander og truer.
Der var en gang hvor han sagde st han ville slå tænderne ud på mig hvis jeg ikke holdt kæft og opførte mig ordentligt bare fordi jeg rullede med øjnene.
Han har sagt undskyld efter og sagt det er fordi han arbejder hvor der er et andet slags sprog og de bander.
Jeg takker på forhånd ☺️
Hej med dig!
Tak for at fortælle din historie. Jeg synes det er mega sejt og modigt af dig!
Jeg går ud fra, at du gerne vil have et godt råd fra mig?
Du fortæller, at din far kan være rigtigt voldsom i sit sprog, når i skændes. Han kan finde på at true dig og bande. Hans trusler er ret grove og måske også meget ubehagelige at høre på?
Bagefter så siger han undskyld og fortæller, at det er fordi at han arbejder et sted, hvor man gør sådan noget.
Nu skal du høre. Det er rigtigt dejligt, at din far siger undskyld bagefter. Det må betyde, at han kan godt kan se, at sådan skal man ikke snakke til sin datter.
Men det ændrer altså ikke på, at det er psykisk vold. Det er forkert, det er ulovligt og det er ikke okay. Og det kan gøre rigtigt ondt at høre på.
Det skal vi have stoppet. Fordi det fortjener du ikke at vokse op i.
Det lyder heldigvis som om, at din far også gerne vil stoppe det. Og det er altså ikke nok, at sige undskyld bagefter. Man kan ikke blive ved med at køre en andens fod over og bare sige undskyld bagefter - det gør jo stadig mega ondt i foden.
Har du snakket med nogen om, at du oplever de her ting? Fx en lærer eller en pædagog?
Det er vigtigt at du får sagt det højt, så nogle andre voksne kan hjælpe din far, med at finde en anden måde at håndtere hans temperament på.
Hvis ikke så vil vi rigtig gerne snakke med dig om det! Du kan skrive til os på chatten mellem kl 17-20 hver mandag - fredag.
Jeg håber vi hører fra dig 🙂
Mvh Bryd Tavsheden