BREVKASSEN

Pige

14

14/03/2022

Jeg tror ikke på at det er vold, men jeg tør alligevel ikke sige det til nogen, ikke en gang min psykolog.

Hej.
Jeg har altid skændes meget med min far, fordi han meget hurtigt begynder at råbe.
I går kom vi så i et skænderi hvor han tvang min telefon ud af hånden på mig, fordi jeg ikke ville gøre som han sagde.
Bagefter skubbede han mig op ad trappen og havde ret hårdt fat i min arm.
Jeg tror ikke på at det er vold, men jeg tør alligevel ikke sige det til nogen, ikke en gang min psykolog.
Jeg elsker min far og jeg er bange for at folk tror det er noget det ikke er og sige det til min sagsbehandler.
Hvad skal jeg gøre? Og er det min egen skyld?

Hilsen mig 🙂

Kære dig.

Hvor er det godt, at du skriver. Jeg kan høre, at du er fanget i en rigtig svær situation mellem din kærlighed til din far og nogle oplevelser, som jeg tænker, er meget ubehagelige for dig at være i. Jeg vil gøre mit bedste, for at hjælpe dig!

Du fortæller, at du altid har skændtes meget med din far, fordi han er hurtig til at råbe. I går blev det vildere en normalt og han tvang din telefon ud af hånden på dig, fordi du ikke ville gøre som han sagde. Herefter skubbede han dig op af trappen havde ret hårdt fat i din arm.

Lad mig starte med at sige, at jeg er så ked af, at du har de her oplevelser med din far. Det må være svært at være i. Du skal vide, at det har du ikke fortjent og jeg vil lidt senere forklare dig præcist, hvorfor det ikke er din skyld - men det er ikke din skyld!

Du siger, at du ikke tror på, at det er vold.

Hvis jeg nu fortæller dig, at fysisk vold, er når man begår et fysisk overgreb på andre mod deres vilje. Det er en vold som gør smerte på en anden person. Det kan være fx at slå, sparke, men også at skubbe og tage hårdt fat i armen.

Hvis jeg også fortæller dig, at psykisk vold er nedgørelse, truende adfærd, manipulation og kontrol. At når en forældre råber af deres børn og har en adfærd som er truende og gør børnene bange, så er det psykisk vold.

Når jeg kigger på definitionen af fysisk og psykisk vold, så er jeg ikke i tvivl om, at det du fortæller mig, er at du bliver udsat for psykisk og fysisk vold i hjemmet. Og jeg tror måske også at du ved det, men at det er rigtigt svært at være i - fordi du elsker jo din far?

Det er en rigtig svær dobbelthed at være i. På den ene side ved man godt, at der er er forkert - på den anden side elsker man den person som gør det, og man har ikke lyst til at gøre personen ked af det eller sur.

Hvis du mærker efter indeni, så prøv at spørge dig selv, er det der sker for mig okay? Hvis min bedste ven/veninde sagde det her til mig, hvis jeg så syntes det var okay, at deres forældre behandlede dem sådan? Var årsagen til at jeg skrev til Bryd Tavsheden måske, at jeg egentlig ikke synes at det er okay?

Hvis du på nogen måde kan sige nej de 3 spørgsmål, så er det et rigtigt godt tegn! Fordi så er der en del af dig, der gerne vil passe på dig selv. Og den del, skal vi holde fast i. Og den skal vi sammen gøre større end frygten, for hvad andre vil tænke, om det der sker.

Det er din fars ansvar, at skabe et sikkert og trygt hjem for dig. Og det har han altså ikke gjort. Det skal han have noget hjælp til, så det bliver bedre. Det ikke dit ansvar og det er derfor slet ikke din skyld. Du har ret til at have en barndom, hvor du kan være sikker og tryg.

Så derfor er det vigtigt, at din psykolog og sagsbehandler for det her at vide. Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig med at sige det til dem og snakke lidt med dig, omkring de bekymringer du har. Jeg synes du skal skrive til os på chatten. Den har åben mandag-fredag fra kl 17-20.

Jeg håber du Bryder Tavsheden omkring det her. Du fortjener, at få noget hjælp til din situation.

Mvh Bryd Tavsheden