BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
14
17/03/2022
Jeg skændes ret tit med min far
Hej.
Jeg skændes ret tit med min far.
Han bliver sur over virkelig små ting som fx sidde skævt på stolen, ikke gøre som han siger hurtigt nok, eller komme til at sige et bandeord.
Det plejer ikke at blive til mere end at han råber virkelig meget, men i lørdags blev han så sur at han skubbede mig udenfor og lukkede døren uden sko.
Senere samme dag blev han igen virkelig sur og skubbede mig op af trappen imens han holdt ret hårdt i min arm.
Jeg føler det er min egen skyld fordi jeg godt ved han blir sur og jeg ikke gjorde som han sagde med det samme. Jeg tør ikke sige det til hverken min psykolog eller klasselærer fordi jeg er bange for at de for den forkerte ide og siger det videre.
Er det vold? Må min psykolog sige det videre?
Jeg elsker ham og ved ikke hvad jeg skal gøre. Hilsen mig
Kære 14 årig pige
Mange tak for dit brev. Du skal have ros for at skrive ind, da dette viser at du gerne vil passe på dig selv. Du fortæller at din far bliver sur over små ting, og at dette fornyligt har eskaleret sig til, at han også har skubbet dig udenfor døren. Det lyder ret ubehageligt, og du skal vide at dette bestemt ikke er din skyld. Én ting er, at skælde sit barn ud, men en anden ting er, at begynde at skubbe og tage hårdt fat i sit barn, som ikke er i orden.
Har du prøvet at fortælle din far, hvordan dette påvirker dig, når han reagere på den måde? Det kunne måske hjælpe, hvis i tog en rolig samtale, hvor du fortæller ham om, hvordan hans væremåde virker dig.
Du spørger, om det du oplever, er vold. Vold kan defineres som en handling eller en trussel, som overskrider en persons grænser eller som skader, skræmmer eller smerter personen – uanset om personen er et barn eller en voksen.
Derudover spørger du, om din psykolog må sige det videre. Her vil jeg fortælle dig, at din psykolog som udgangspunkt har tavshedspligt. Dog kan din psykolog blive nød til at bryde sin tavshedspligt, hvis hun hører eller mistænker at du bliver udsat for vold. Jeg anbefaler dog stadig, at du får talt med nogen om det. Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har lyst til komme ud med dine følelser. Du kan skrive til os på chatten, hvor du forbliver anonym. Derudover er du velkommen til at ringe ind på +45 44 45 20 90 eller komme til et samtaleforløb hos os.
Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden