BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
17
21/03/2022
Er jeg blevet udsat for psykisk vold af min stedmor?
Hej, for mange pr siden da jeg havde kontakt med min far og så ham hver anden weekend, så en weekend da jeg kommer hjem til ham, så han nye kone står og siger til mig at hun har været ude og købe den her hårfarve ik? Og den her hårfarve var brun med et rødeligt skær, så hun siger til mig - tag den her med hjem til din mor på søndag nu hvor hun ikke har råd til at købe en normal hårfarve.
Jeg siger så nej tak, hvis min mor ville have en normal hårfarve havde hun købt farven. Og resten af dagen var min fars kone bare sur på mig, så min mor ringer til mig fordi jeg havde ringet grædende hjem samme dag, og så tager min fars kone så telefonen ud af hånden på mig og siger jeg ik må få den før jeg skal hjem og dette var en fredag, jeg går så ned ig græder på mit værelse hvor hun kommer ned og råber jeg er barnlig fordi jeg er ked af jeg ikke må snakke med min mor.. er det psykisk vold? Eller bare en rigtigt ubehagelig situation??
Hej med dig,
Tak fordi du skriver til os!
Du skriver at dette skete dengang du havde kontakt med dig far, så jeg forestiller mig at dette er en episode der ikke er helt ny, og at du derfor skriver for at forstå hvad der skete, og om det eventuelt var psykisk vold du oplevede.
Det lyder som en rigtigt ubehagelig situation, og jeg forstår godt at du bliver ked af det i situationen. Du spørger om det er psykisk vold at din stedmor tager telefonen fra dig, og er sur på dig efter du er blevet ked af det, og har ringet til din mor. For mig lyder det mere som dårlig opdragelse. Det lyder som om din stedmor har taget et opgør med dig, og har prøvet at opdrage på dig i en situation, hvor det måske var din far du havde brug for var tydelig. Det gør ikke situationen mindre ubehagelig, og hvis den, og sikkert lignende oplevelser har sat sig i dig, skal jeg ikke fortælle dig at det ikke var ubehageligt. Men ud fra lovgivningen, er der ikke umiddelbart tale om psykisk vold.
Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget.
Mvh
Bryd Tavsheden