BREVKASSEN

Pige

17

19/03/2022

Min far er overhovedet ikke voldelig eller psykisk voldelig hele tiden, men han får nogle udbrud hvor alt bare går nedad

Min far er overhovedet ikke voldelig eller psykisk voldelig hele tiden, men han får nogle udbrud hvor alt bare går nedad. Så sent som i dag er min mor være sur over noget, og det kan min far ikke tage så han begynder at råbe, tage fat i hende, skubbe hende og sige hun skal flytte for, og jeg citater"gider ikke den opførelse". Den måde han snakker på til en er som om man er et barn. Men når jeg så går op og forsvare min mor, så vender han alt over mod mig, han gøre det samme mod mig. Han råber og skriger, og siger jeg ikke skal blande mig, og når jeg så ikke "lytter" til det han siger, tager han fat og skubber mig væk og råber mig i hovedet. Men jeg har prøvet det nok gange til at jeg bliver stående og kæmper tilbage. Men det er svært. Det er svært da det er mig som skal forsvare min mor og min lillesøster som står og skriger og græder, mens mig og min far står og skændes og "kæmper". Har også en lillebror som min far kan komme meget op og skændes med, og igen er det mig som skal "kæmpe" tilbage. Men når det hele køler ned, kommer min far og undskylder og dermed får jeg dårlig samvittighed hvis jeg ikke tilgiver ham. Selvom jeg godt ved dybt inde at det sker igen før eller siden. Jeg er træt. Jeg er udmattet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke fysisk eller psykisk mere. Jeg er done. Jeg har givet op. Jeg ved snart ikke om det nemmeste bare ville være og forsvinde.
Tak for at du/I gad at lytte til mig, det betyder mere end du/I tror.

Kære du.

Nej, hvor bliver jeg rørt af din fortælling og din styrke. Du er så stærk! Det skal du vide.

Jeg har læst dit brev og jeg vil prøve at hjælpe så godt jeg kan.

Du fortælle, at din far er voldelig hele tiden, men når han får udbrud, så går det hele bare nedad.

Det er langt fra alle børn og unge som oplever deres forældre være voldelige hele tiden. Det kan komme i perioder og i episoder. Nogen gange går det rigtigt godt også er alt hyggeligt. Og nogen gange, så bryder helvede løs.

Du er ikke alene om at opleve det her og der er intet galt i din opfattelse eller oplevelse. Det skal du huske at sige til dig selv!

Du fortæller videre, at det som du gør, for at være i alt det her, er at kæmpe mod din far, når han er voldelig overfor din mor og dine mindre søskende. Jeg forestiller mig, at tanken om, hvordan din lillesøster har det, når hun står og græder og skriger er ulidelig for dig at være i? Og det er derfor du har brug for at beskytte hende og resten af familien?

Kan vi lige bruge et sekund på at anerkende den styrke, som du udviser her? Kan du sige til dig selv, hvor meget du gør for at passe på din familie?

Du fortæller til sidst, at din far undskylder. Det kan jeg godt forstå, kan skabe en konflikt i dig. Fordi, det må jo betyde, at han er ked af det, men samtidig ved du, at han gør det nok igen. Det er vigtigt, at du ikke tager ansvaret for hans handlinger på dig. Du har ret til at være vred på ham - også selvom han undskylder. Volden skal stoppes og det skal den hurtigst muligt.

Så hvad skal vi gøre nu - det skal jeg fortælle dig.

Først og fremmest så skal vi have placeret ansvaret. Ansvaret ligger ene og alene hos den der udøver vold. Og det er din far. Der er hans ansvar, at styre sin vrede og sit temperament. Det er på ingen måde okay, det der sker. Og det er ikke jeres skyld!

Når vi har gjort det, så skal vi også have dig ud af den her beskytter rolle. Fordi, selvom det også er udtryk for en kæmpe styrke, så er det samtidig en ubærlig byrde. Du er en 17-årig pige som skal koncentrere sig om skole, venner og fritid - ikke hvordan du bedst passer på din familie.

Så vi skal have noget hjælp ud til hele jeres familie. Og den hjælp den findes heldigvis. Der findes så dygtige mennesker, der sidder klar til at hjælpe jer. Men de skal have det at vide, at her sidder der en familie som har brug for hjælp. Så jeg vil gerne bede dig tænke over, hvem kan du sige det her til? Er der en lærer, som du føler dig tryg ved?

Hvis ikke der er nogen, så vil vi også rigtigt gerne hjælpe dig! Jeg synes, uanset hvad, at du skal skrive til os på chatten. Den har åbent mandag-fredag fra kl 17-20.

Jeg håber sådan vi hører fra dig. Fordi så kan vi skaffe dig og din familie den hjælp i fortjener <3

Mvh Bryd Tavsheden