BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
16
28/03/2022
Hej. Min kæreste og jeg blev uvenner en dag, og han tog så meget hårdt fast i min arm og kastede mig ind i døren. Vi er mega glade sammen normalt, men når vi bliver uvenner går det galt, burde vi slå op?
Hej. Min kæreste og jeg blev uvenner en dag, og han tog så meget hårdt fast i min arm og kastede mig ind i døren. Vi er mega glade sammen normalt, men når vi bliver uvenner går det galt, burde vi slå op?
Kære 16 årig pige
Mange tak for dit brev. Det er super vigtigt at du skriver ind.
Du fortæller at dig og din kæreste blev uvenner en dag, og at dette ekskaleret til, at han tog hårdt fast i din arm og kastede dig ind i døren. På trods af denne hændelse, fortæller du at i har det godt sammen.
Det er selfølgelig aldrig okay at tage fat i andre, på den måde. Vold må aldrig være løsningen.
Du spørger om i burde slå op. Det er rigtig fint, at du gør dig nogle overvejelser, da dette viser at du gerne, vil passe på dig selv. Jeg synes du burde snakke med din kæreste om, at du ikke synes at det er okay, når jeres skænderier ender på den måde. Det kan være rigtig gavnligt at italesætte det, for at gøre ham opmærksom på, at du ikke ønkser at det skal fortsætte. Hvis hans adfærd fortsætter, så vil jeg råde dig til, at komme ud af forholdet, da dette på længere sigt, kan blive til et rigtig usundt forhold.
Du er mere end velkommen til at skrive ind til vores chat, hvis du ønsker hjælp til at håndtere dette. Derudover kan du ringe ind på +45 44 45 20 90 mellem kl. 17-20 i hverdagen. Du kan også booke et gratis samtaleforløb, som også forbliver anonymt, hvis det foretrækkes sådan.
Mvh.
Bryd Tavsheden