BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
15
01/04/2022
Oplever min far er voldelig
Hej
Min far råber altid af mig når jeg gør en ting forkert, jeg er virkelig bange for ham og hvad han vil gøre, han har før taget hårdt fat i mig og har truet mig med at smide mig ud.
Her for tiden føler jeg også jeg har angst der går ikke en dag uden jeg tænker over det, jeg sidder tit hjemme på mit værelse med låst dør og bare ryster og græder. Jeg føler jeg er bange for alt phykisk af hvad man kan være bange for.
Jeg tør ikke sige det til mine forældre for jeg ved at de bare vil skyde skylden på min telefon og jeg bruger den for meget og ikke se problemet.
Havde bare brug for at skrive det
Hej og tak fordi du skriver til os.
Det lyder som en meget ubehagelig situation, at din far altid råber af dig når du gør noget forkert og at du er bange for ham og hvad han vil gøre, da han bl.a. har taget hårdt fat i dig og har truet med at smide dig ud af huset.
Det er bekymrende, at den vold du er udsat for har påvirket din hverdag så meget, at du oplever angst og at du bl.a. derfor tit sidder med låst dør på dit værelse og ryster og græder. Jeg forstår også, at det kan være skræmmende, at sige det til dine forældre, da du er bange for at de vil give dig skylden på grund af din telefon eller ikke tage situationen alvorligt.
Du fortæller ikke noget om din mor. Det ville naturligvis være godt, hvis du kunne tale med hende. Men hvis det ikke er muligt, så er det vigtigt at du får talt med en anden voksen. Det er ikke meningen at du skal gå med alt dette selv.
Kunne du tale med en i familien (bedsteforældre, onkler eller tanter) eller måske en lærer på din skole, som du har tillid til.
Husk du altid kan skrive ind til os her på brevkassen. Du kan også kontakte os på vores chat eller telefon, alle hverdag fra 17-20.
Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden