BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
13
10/04/2022
Lavt selvværd og underspisning
Hejsa <3
Jeg er en 13 årig pige der har meget lavt selvværd og har nok egentlig altid haft det. Har inden for de seneste par måneder har jeg gået og tabt mig ved hjælp af underspisning og nåede helt ned på en vægt af 41kg med en højde på 162cm. For mig er/virkede det ikke spor lavt, og jg var meget utilfreds med at min vægt ikke var lavere. Nu er jeg på 44kg sikkert tæt på de 45kg og hadder migselv mere end jeg nogensinde har gjordt…
Hej med dig
Hvor er det godt du rækker ud efter hjælp <3
Du fortæller, at du har lavt selvværd og nok altid har haft det. Du fortæller også, at du har underspist og ønsker at komme endnu længere ned i vægt. Nu hvor du har taget på, fortæller du, at dit selvværd er blevet endnu værre og at du hader dig selv. Det er tydeligt at du har det rigtig skidt for tiden og det bliver vi nødt til at få gjort noget ved. Du skal også have det godt og når selvværdet er lavt, så er det vigtigt at bede om hjælp. Det kræver mod at række ud efter hjælp og fortælle om sine problemer, så det er stærkt gjort af dig.
Jeg tror at dem der kan hjælpe dig bedst, er LMS. Dem kan du kontakte her: https://www.lmsos.dk/raadgivning. De ved en masse om lavt selvværd og når man er ked af sin vægt. Jeg håber at du får den hjælp du har brug for.
Her i Bryd Tavsheden ved vi en masse om vold. Det er ikke tydeligt i det du har skrevet om du er blevet udsat for vold. Men hvis det er en af grundene til dit lave selvværd, så skriv endelig til os igen eller ring til os Man-Tors: 17.00-20.00 på 44 45 20 90.
Med venlig hilsen,
Bryd Tavsheden.