Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

0

Dato

07/04/2022

Hvad skal jeg gøre for at snakke med mine forældre om vold? Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte

Hvad skal jeg gøre for at snakke med mine forældre om vold? Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte

Svar

Hej med dig!

Du spørger, hvad du skal gøre, for at snakke med dine forældre om vold?

Sikke et godt spørgsmål du stiller, det er jeg simpelthen så glad for. Det er jeg fordi, det er så sindssygt vigtigt at snakke om vold, når det sker. Når vi ikke snakker om det, så fortsætter det bare og vi kan få det dårligere og dårligere.

Det er så modent og sejt, af du vælger at tage hul på den her snak!

Nu ved jeg ikke hvad for en vold du gerne vil snakke om. Er det noget du har oplevet? Er det noget andre har oplevet? Hvad for en type af vold, snakker vi om? Er det noget dine forældre gør/siger?

Jeg vil derfor komme med nogle generelle råd, når man skal snakke omkring vold.

1. Vær ærlig. Når vi pakker vores oplevelser ind, kan det godt komme til at lyde som om, at det ikke er så alvorligt. Vold er altid alvorligt og skal tages alvorligt!

2. Hold fast i dine oplevelser. Når man snakker med nogen omkring hvad de har gjort mod en, kan de have oplevet situationen anerledes. Nogle gange kan man endda få at vide, at man lyver. Det ændrer ikke på, at det du har oplevet har været rigtigt ubehageligt. Og derfor, er det vigtigt at det stopper.

3. Vær konkret og tydelig. Hvis man fortæller til sin kæreste/forældre, at de udsætter en for psykisk vold, så kan de sige nej. Også kan du sige jo. Også kan de sige nej. Også kan det fortsætte i en ring, hvor i ikke rigtigt kommer videre. Du skal derfor være tydelig og sige, når du slår, sparker, råber, kalder mig grimme ting, så er det rigtigt ubehageligt. Det vil jeg have stopper! Skriv gerne alle de eksempler ned du kan huske, inden samtalen.

4. Hold fast i din uskyld. Lad vær med at undskylde for at du siger det højt eller hvis det gør dine forældre/kæreste ked af det. De bør være kede af det, hvis de har udsat dig for vold. Forhåbentligt kan det hjælpe dem til at stoppe i fremtiden. Husk, at det er aldrig din skyld og ikke dit ansvar. Lige meget hvad der sker i samtalen og hvad du får fortalt.

5. Kontakt Bryd tavshedens chat. Det kan være en rigtigt svær samtale at gå ind i. Den kan gå rigtigt godt og den kan desværre gå rigtigt skidt. Vi er for at hjælpe, støtte og bakke op om dig - uanset hvad der sker.

Håber du kan bruge mine råd til noget 🙂

Mvh Bryd Tavsheden