BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
12
29/04/2022
jeg bliver råbt af hverdag af min kæreste, men er bange for at sige det
hej.. jeg bliver råbt af hverdag af min kæreste, men er bange for at sige det
Hej med dig!
Hvor er det godt du skriver.
Du fortæller, at du bliver råbt hver dag af din kæreste. Det er slet ikke okay, det jo ikke sådan, det skal være i et forhold. Der skal man kunne snakke ordentligt til hinanden og behandle hinanden ordentligt.
Du fortæller også, at du er bange for at sige det.
Det kan jeg godt forstå! Det kan være rigtigt svært, at sige højt. Fordi hvad sker mon, når man siger det højt? Bliver nogen sure? Får det nogle andre konsekvenser?
Det er helt naturligt at blive bange i sådan en situation.
Men hvis du tænker over det, så er det jo heller ikke rart, at blive råbt af. Så det bliver også svært at være i, hvis ikke du siger det til nogen.
Derfor kan det være en rigtigt god ide, at tænke på: Hvad ville være den tryggeste måde at sige det højt på?
Hvem ville være bedst at sige det til og hvordan?
Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig med det og høre din fortælling. Du kan altid skrive til os på chatten. Den har åben mandag-fredag kl 17-20.
Håber du får sagt det højt, så du kan få noget hjælp.
Mvh Bryd Tavsheden