BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
15
06/05/2022
Blå mærker på håndledet
Hej en af de voksne fra mit opholdssted tog fat i mig i går er blivet helte blå på håndleddet hvor han tog fat jeg gider ikke have nogen andre ved det men min veninde så da han gjort det og hun ville have det skal siges til alle
Hej med dig.
Hvor er det godt at du skriver til os. Du fortæller at en af de voksne på dit opholdssted har taget fat i dit håndled, så du har fået blå mærker. Det lyder som om, at han har fået taget hårdt fat, hvilket ikke er rart.
Hvordan har du det normalt med den voksne? Hvis du normalt føler dig tryg ved ham, så kunne det være en god ide at fortælle ham, at når han tager fat i dig, så gør det ondt og du får blå mærker. Hvis du normalt føler dig tryg ved ham, så kan han sikkert godt forstå, at han tog for hårdt fat, så det gjorde ondt på dig.
Hvis du normalt ikke er tryg ved ham, så er det en god ide at snakke med en af de andre voksne på opholdsstedet, som du er tryg ved. Så kan han/hun sikkert hjælpe dig, så der ikke bliver taget for hårdt fat i dig igen. Du var modig at skrive ind til os, så jeg håber du finder modet til også at fortælle en af de voksne om det.
Du fortæller at din veninde synes det skal siges til alle, men at du ikke vil have, at nogen andre ved det. Hvis man har oplevet noget der gjorde ondt, så plejer det ikke at være en god ide at holde det for sig selv. Det lyder som om, at du ikke synes det var okay, det den voksne gjorde, da han tog fat i dit håndled. Jeg synes det er en rigtig god ide at snakke med en af de voksne om det, som du er tryg ved.
Det kan også være en rigtig god ide at skrive til os på chatten, så vi kan høre mere om hvad der skete. Chatten har åbent mandag til fredag kl. 17-20. Du kan også ringe til os mandag til torsdag kl. 17-20 på 44 45 20 90.
Det er godt du beder om hjælp når du synes du ikke bliver behandlet ordenligt.
Mvh Bryd Tavsheden