Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

25

Dato

06/05/2022

Vold fra papfar og manipulation fra mor.

Hej, det her er måske ikke den normale besked i få, men jeg ved ikke helt hvad mine rettigheder er. Jeg har været udsat for vold af min papfar fra da jeg var cirka 10-18. Altså slag, ydmygelse, en gang smidt han mig ned af trapperne, mobning etc. Min mor vidste det, men sagde at jeg måtte ikke sige det til nogen, selv om jeg er sikke på at naboerne kunne godt høre at jeg skreg i lejligheden og ikke gjorde noget. Jeg var så bange at jeg ikke sagde noget. Jeg ser ikke min papfar længere men min mor bor stadigvæk sammen med ham, og jeg ved ikke om han er stadigvæk voldig. Desværre har min mor stadigvæk en tendens til at true mig, manipulere mig emotionelt etc, og jeg har virkelig fået nok. Jeg ville gerne høre hvad mulighederne er at bringe en sag mod min pap far ny, efter alle de her år, også bare så han kan se at der er rent faktisk konsekvenser af hans vold. Jeg ville også gerne høre hvad mulighederne er for at kunne stoppe min mors mobning og manipulation. Problemet er at jeg bor i en lejlighed hun ejer, som har været fint i noget tid, men nu truer hun mig med at smide mig ud osv. og det føles som ikke en helt normalt udlejer problem. Jeg er forresten også autist + har adhd og angst diagnose så det hele er ret svært for mig at håndtere. Dog har jeg også fundet ud af at jeg rent faktisk har nogen rettigheder, ikke bare som menneske, men også som en person med handicap. Håber i kan give nogen råd, jeg burde have skrevet til jer meget tidligere men har desværre været bange og min mor havde indstillet i mig den ide at systemet i Danmark ville aldrig hjælpe en som mig.

Svar

Kære pige på 25 år.

Tak for dit brev, det er godt at du har fået sendt det. Det er sejt af dig at du nu tager fat i hvad der er sket og ikke længere bare vil finde dig i det, men vil have et bedre og tryggere liv.

Det er meget voldsomme ting som du har oplevet mens du voksede op, og som du stadig oplever.
Og jeg kan blive så vred over at naboer, der har hørt hvad der skete hos jer, ikke hjalp dig. Og også vred over forældre som behandler deres datter så dårligt. Det er så urimeligt at din papfar har slået dig og at din mor ikke har passet på dig og hjulpet dig.

Desværre er det rigtig svært at starte en sag hos politiet nu. For politiet skal arbejde med beviser og det du siger vil din papfar og mor nægte og så er det ord mod ord, og ingen fysiske beviser.

Du skriver at du har nogle diagnoser, hvilket får mig til at tænke over om du er eller har været i kontakt med socialforvaltningen ? ( altså kommunen ) Du har ret til at søge hjælp hos din kommune. Alle har ret til rådgivning og vejledning. Og da du er over 18 år vil din mor og papfar aldrig få at vide at du har kontaktet kommunen.

Er du mon i gang med en uddannelse ? Eller arbejder du ?
Hvis du er i en form for skole, så kan du få en samtale hos skolens vejleder. Som du kan tale med og som kan støtte dig.

Hvis du ikke er i skole og ikke arbejder, så kan du også søge hjælp hos din kommune. de afdelinger der arbejder med beskæftigelse, de hjælper voksne som har det svært med at finde arbejde og med at finde den rette hjælp.

Du kunne også ringe ind til os og tale med en rådgiver. Så kan vi måske hjælpe dig på vej til den rette hjælp fra det offentlige.

Mange tanker til dig.
Brevkassen