Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

06/05/2022

Mange store problemer.

Hej… (til andre der måske læser dette: TW for selvskade, selvmordstanker) hvorfor er det at alle ik tror på mig, at jeg har det super svært indeni, det først nu hvor jeg har sagt jeg overvejer at begå, at folk tager mig seriøs? Jeg VED at der er noget indeni mig der ik er som det skal være… jeg ved ik hvad, men jeg er ikke ligesom andre.. har jeg aldrig været. Har altid blev kaldt alt muligt, fks.e. “Psykopat”.. det begyndte de at kalde mig i skolen omkring 4. Klasse.. har virkelig svære mood-swings hele tiden, kan gå igennem en hel måned af følelser på en halv time. Min forældre forstår mig ik, jeg ved ik hvad jeg skal stille op… nogle gange er mine tanker ikke mine, det er andre stemmer jeg ikke styre. Føler alt kigger på mig, altså objekter, så som glas og poser og vægge? Det jo ik normalt, føler ogs nogle gange at jeg sover, men min krop er vågen og velfungerende? Eller min krop bliver styret af en? Jeg føler tit jeg kigger på et TV igennem mine øjne… dette har ledt til at jeg har selvskadende adfærd. Cutting, jeg gør det hver dag, nogle gange er der ikke engang mere plads på min arm og blir nød til at gøre det på mine ben.. har gjort det siden jeg var 11 år, jeg er 16 nu... alt dette er noget jeg kæmper med hver evig eneste dag og hver evig eneste minut.. jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre… ked af det blev et langt brev, har en tildens til at skrive en del ,:)

-Echo (jeg er non-binær, hverken pige eller dreng

Svar

Kære du.
Tak for dit lange brev. Jeg kan læse at du har mange problemer. Det gør mig ondt at læse om at der er så mange ting i dit liv, som er så svære.
Jeg tænker at det er vigtigt at du får hjælp. Mange af dine tanker om hvad der sker i dig og i dine omgivelser, dem har du brug for at nogen kan hjælpe dig med.

Og det er meget skadeligt for dig at du cutter, det kan godt være at det lige når du cutter føles som om det hjælper, men de svære tanker og følelser forsvinder ikke af cutting. Tanker kommer igen og så cutter du igen. Det er en meget svært og alvorlig cirkel som du er kommet ind i.

Det er vigtigt at du får hjælp. Du skriver at dine forældre ikke forstår dig, ved dine forældre hvor svært du har det, kender de til dine tanker og din cutting ?
Kan du fortælle dine forældre om hvordan du egentlig har det ?

Er der en lærer som du er tryg ved og som du tale med ? Eller en vejleder på din skole? Eller sundhedsplejersken ? De er alle sammen voksne der skal hjælpe unge som har det svært.

Du kan også bestille tid hos din læge og fortælle hvordan du har det. Og via din læge få hjælp. Måske blive henvist til en psykolog, det er gratis at gå til psykolog når man er under 25 år.

Jeg håber meget at du får hjælp og at du har tillid til at der er voksne der både vil og har pligt til at hjælpe dig, det er ikke i orden at du har det så skidt. Der skal ske en forandring, så at også du kan få et godt liv.

Mange tanker til dig fra
Brevkassen