BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
15
08/05/2022
Kilde kæreste der så slår.
Er det vold når din kæreste giver dig lussinger når du kilder ham?
Kære pige på 15 år.
Det er faktisk et svært spørgsmål, for du skriver ikke hvordan situationen var.
At blive kildet kan for nogle mennesker være meget ubehageligt og hvis den der kilder ikke stopper, så kan personen miste kontrollen.
Hvis det var en leg som I legede, så var den ikke god for nogle af jer.
Det er vigtigt at respektere andre mennesker og deres grænser.
Jeg vil foreslå at I får talt sammen om hvad der skete og hvordan I vil være sammen. Hvordan viser I respekt overfor hinanden.
Mange hilsner
Brevkassen