Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

06/05/2022

Næsten hver gang min kæreste bliver sur så slår hun eller kaster ting efter mig

Næsten hver gang min kæreste bliver sur så slår hun eller kaster ting efter mig. Hun siger at dee er i stedet fir at tåbe og skrige..

Svar

Tak for at skrive ind til Bryd Tavshedens brevkasse.
Du skriver kort at din kæreste slår og kaster ting efter dig. Det lyder virkeligt ikke rart. Du skriver også kort at hun siger at det er for at råbe og skrige.
Hvis du gentagende gange bliver slået, og får kastet ting efter dig, forstår jeg godt at du kan være lidt usikker på hvad du skal gøre. Jeg vil gerne lige gøre én ting klart til at starte med. Lige meget hvor vred man bliver, og lige meget hvor frustreret man bliver i en diskussion, er der aldrig i orden at slå eller kaste ting efter én. Så det du bliver udsat for er helt klart ikke i orden, så jeg er glad for at du skriver ind.
Du skriver ikke meget, så jeg har svært ved at vurdere præcis hvad det er du søger rådgivning til.
Er du en situation hvor du er bange for din kæreste? I så fald vil mit råd til dig at være at måske snakke med dine forældre, eller andre vokse du stoler på.
Nu kender jeg ikke dit og din kærestes forhold, men jeg bliver nysgerrig på om du eventuelt kan snakke med din kæreste om hvor ubehageligt du synes det er? Hvis du føler dig tryg ved det, og du ser det som en mulighed, vil jeg foreslå at du snakker med din kæreste om det, når i ikke er uvenner.
I sidste ende, er der også muligheden at du måske ikke ved hvor vidt du skal blive i forholdet?
Hvad end du kommer frem til, skal du vide at vores chat er åben man-fre, kl. 17-20, hvor der altid sidder nogle og er klar til at rådgive dig.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden.