BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
14
06/05/2022
Er det vold når min far siger ting som at jeg ikke dur til noget og at jeg er for dum?
Hej😊
Er det vold når min far siger ting som at jeg ikke dur til noget og at jeg er for dum?
Da jeg var mindre slog han mig også eller bankede mig ind i væggen.
Han plejer også at gennemsøge mit værelse.
Min mor prøver for det meste at hjælpe, men nogle gange er hun fx jo ikke hjemme...
Kan i hjælpe mig videre? Er det vold? Hvad skal jeg gøre nu?
Hilsen pige 14
Kære du.
Først og fremmest, så vil jeg gerne sige til dig, at det du har oplevet er slet ikke okay! Det er jeg rigtigt ked af at høre på dine vegne.
Du beskriver, at din far siger ting som at du ikke dur til noget og er for dum. Du beskriver også hvordan kan kunne slå dig og banke dig ind i væggen.
Det er meget bekymrende. Det er slet ikke iorden og det skal vi have stoppet hurtigst muligt.
Du fortæller også, at din mor prøver at hjælpe, men hun er ikke altid hjemme.
Jeg får et billede af, at du sidder meget alene i den her situation. Er det rigtigt?
Hvis det er, så skal du vide, at der er hjælp og hente!
Jeg sidder og tænker på, om der er nogen der ved at de her ting foregår hjemme hos dig? Er der nogen du kunne føle dig tryg ved at snakke med? Måske en lærer eller en pædagog?
Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig. Men vi vil gerne fortælle dig lidt om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig i din situation. Det er nemlig vigtigt, at du føler dig tryg ved situationen.
Jeg vil derfor bede dig om på mandag at skrive til vores chat, når den åbner kl 17. Du kan også ringe til telefonen. Begge ting kan du finde på vores hjemmeside, samme sted som du fandt brevkassen.
Jeg håber vi hører fra dig mandag!
Mvh Bryd Tavsheden