Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

06/05/2022

jeg har en bonusfar/ min mors kæreste, som er ret sur på mig hele tiden og råber ad mig

Hej, jeg er en pige på 13 år, og jeg har en bonusfar/ min mors kæreste, som er ret sur på mig hele tiden og råber ad mig, og det syntes jeg ikke er særlig fedt, kan i ikke hjælpe mig

Svar

Hej med dig!

Du vil gerne have vores hjælp, fordi du oplever at din bonusfar, råber af dig hele tiden.

Det kan jeg godt forstå ikke er særlig fedt. Og det skal du selvfølgelig have noget hjælp til!

Der kan være flere måder at vi kan få gjort den her situation på.

Det vigtigste er, at du får snakket med nogen, så de rigtige voksne ved, hvad for en situation du står i og kan hjælpe dig, med det du gerne vil.

Så jeg vil først høre dig, om du har fortalt det her til nogen? Til en lærer eller en pædagog måske? Hvordan ville det være, at sige det højt til en af dem?

Hvis du ikke føler at du kan sige det til dem, så vil vi rigtigt gerne snakke med dig og hjælpe dig. Du kan skrive til os på chatten fra kl 17-20 fra mandag til fredag, så skal vi nok hjælpe dig!

Mvh Bryd Tavsheden