Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

23

Dato

15/05/2022

Hvornår er det psykisk vold?

Hvornår er det psykisk vold?
Gennem mit forhold med min eks blev der sagt ting som jeg i dag har svært ved at bearbejde og komme væk fra. Blandt andet.
At jeg jeg ikke var hustrumateriale,
at jeg var under hans værdighed,
at jeg er ingen ting i forhold til ham,
at ting var min skyld ( når han var utro, i skænderier osv),
at jeg havde taget på og han derfor ikke viste om jeg var hans type mere,
at han ikke så en fremtid med mig fordi jeg beviste ved at have taget på, at hvis vi fik børn sammen ville jeg blive fed og han derfor ville skride,
At jeg var for højt råbende,
Ikke gik med det rigtige tøj ( makeup)
Osv.

Svar

Hej,

Tak fordi du skriver ind til Bryd Tavsheden.
Lad mig lige starte med at sige, at det godt at høre at det lyder som om du er kommet ud af det forhold.
Det kan ikke have været en nem beslutning, men på baggrund af det du skriver din ekskæreste har sagt til dig, er det den rigtige beslutning. Man skal ikke være i en relation, hvor man får så mange ting lagt over på sig.

Du skriver at du har svært ved at bearbejde og komme væk fra de ting han han sagt, og spørger om det din ekskæreste har udsat dig for, er psykisk vold.

Jeg vil gerne starte med at svare på det sidste. Psykisk vold er alle de måder, en person kan skade, skræmme, krænke, styre og dominere andre ved hjælp af ord som skaber en bagvedliggende magt og trusler. Det er gentagende og bevidste forsøg på at tiltvinge sig en magtposition over for en anden. Det virker på mig som om der har været elementer af psykisk vold i dit forhold, så jeg kan bestemt godt forstå at du er blevet påvirket i dit forhold.

Du skriver også at du stadig kæmper med at bearbejdet dit forhold, og at det stadig påvirker dig.
Er man udsat for ting i sit parforhold der går over ens grænser, er det meget normalt, at man kan have svært ved at "finde tilbage" til sig selv.
Her hos Bryd Tavsheden tilbyder vi helt anonyme samtaleforløb, med en af vores dygtige rådgivere, der kan rådgive dig til hvordan du kan håndtere de følelser du går med lige nu.
Hvis det kunne være noget for dig, kan du kontakte os her:
samtaler@brydtavsheden.dk eller på tlf. +45 44 45 20 90

hvis du vil høre mere om sådan et samtaleforløb, eller blot har brug for at tale kan du også kontakte os på vores chat som er åben man-fre kl. 17-20.

Mvh
Bryd Tavsheden