BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
22
06/05/2022
Psykisk vold hos naboer - hvad kan man gøre?
Psykisk vold hos underboerne
Hej jeg skriver ind, da min kæreste og jeg nærmest dagligt oplever at vores underboer især moren der råber voldsomt af sit barn på 5 år og dermed også tit høres voldsom gråd fra barn - det er så højt at man ofte kan høre fulde diskussionerne ordret. Foregår som regel mellem kl 8-9 om morgenen og om aftenen, nogengange heldags henover weekender.
Tidligere beboere i vores lejlighed har før klaget om dem uden held og der mistænkes at være fysisk vold mellem manden og damen, hvilket vi har hørt fra tidligere beboer der har spottet mærker og blod på kvinden.
De bor i alt de to voksne forældre, barnet samt to mindre hunde i identisk størrelses lejlighed som os dsv. 52kvm plus/minus.
Vi skriver ind, da vi er meget bekymret for barnets velfærd og er selv er bange for at melde det, da vi som sagt er overboerne.
Hvad foreslår I at man kan gøre?
Hej med dig!
Når man som naboer blive rmistænksom omkring vold hos sine naboer, skal man overveje et par ting.
1. Kan man på nogen måde få en god snak med naboen? Det er altid en god ide at være diplomatisk og få en god snak med naboen, hvis det er en mulighed. Det lyder for mig som om, at vi har at gøre med en mor, som ikke altid magter en hensigtmæssig kommunikation med sit barn. Hvis hun selv ønsker det, kan hun få hjælp til at finde måde at snakke med barnet på. Det kunne man måske snakke med hende om? Hun vil også kunne ringe til hjælpeorganisationer som vores, hvor hun vil kun få en masse hjælp.
2. Hvis ikke man oplever at det er en mulighed at gå i dialog med naboen, så kan man altid sende en anonym underretning. Her skal man så godt man kan, beskrive objektiv hvad der forgår, så kommunen kan gå ind og hjælpe barnet. Problemet med en anonym underretning kan være, at den i princippet kan komme fra hvem som helst. Derfor kan troværdigheden nogen gange blive sat lidt i tvivl.
Jeg vil altid klart anbefale mulighed nummer 1, hvis det er muligt.
Hvis du stadig er i tvivl eller har brug for at snakke mere om det, så kontakt os hver mandag fra kl 17-20 på chatten.
Mvh Bryd Tavsheden.