BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
18
06/05/2022
Er det voldtægt, hvis jeg går med til sex, selvom jeg ikke har lyst, når min kæreste bliver ved at plage
hej jeg er pige på 18 år gammel, og jeg havde en kæreste få under et år siden hvor jeg var 17 og han var 16 år gammel, og vi havde sex, og der var så flere gang hvor jeg ikke havde lyst til det, hvor jeg sagde nej til det men måtte overgive mig i sidst ende, og det sket mere ende en gang.
men det som jeg gren vil spøger om det er om det er voldtaget?
Kære du
Jeg er ked af at høre at din kæreste ikke respekterede dit nej og fik dig overtalt til sex, selvom du ikke havde lyst. Det er ikke ok at overtale andre til at have sex. Og du skal vide at uanset hvor meget nogen plager er du i din gode ret til at sige nej.
Jeg tænker det er godt for dig at i ikke er kærester mere.
Jeg kan ikke på baggrund af de oplysninger du giver her i brevet vurdere om det er voldtægt, men vil gerne fortælle dig lidt om, det er det der kaldes seksuel vold. Seksuel vold er når andre overskrider dine grænser seksuelt fx hvis du oplever ubehagelige eller grænseoverskridende berøringer eller hvis du direkte eller indirekte tvinges til at udføre eller medvirke til seksuelle handlinger, som du ikke har lyst til. Det kan være alt fra at blive tvunget til at overvære seksuelle handlinger mellem andre til at blive tvunget til sex mod din vilje.
Jeg ved godt at det kan være svært i et parforhold, at holde fast i sit nej. Man kan føle at man ødelægger den gode stemning, at man afviser den kæreste man holder af eller noget helt andet. Men man kan også vende fortællingen om og sige at han ødelægger den gode stemning ved ikke at respektere et nej fra den kæreste han holder af og med det han beder om, når han insisterer, er at få lov at overskride en grænse hos dig.
Jeg håber, ikke du kommer i samme situation igen og hvis du gør, at du holder fast i dit nej.
Hilsner
Lotte
Bryd Tavsheden