BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
15
31/05/2022
Svært ved at acceptere andres kærlighed
Kan man have trauma og svært ved at acceptere andres kærlighed, hvis man fx. Kæmper med ting derhjemme? Såsom psykisk vold, druk osv?
Kære du
Det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller der, og det skal du have tak for.
Jeg vil gerne svare dig kort. Men inden vil jeg fortælle dig, at hvis du oplever psykisk vold, druk osv. og ikke har nogen du kan tale med om disse ting, så vil jeg foreslå dig at ringe ind til Bryd Tavsheden, vi kan hjælpe dig med at få talt om disse svære ting.
Du kan også henvise til os, hvis du kender andre, der kæmper med det hjemme.
Bryd Tavsheden er der for at hjælpe og støtte børn og unge som føler sig udsat for psykisk vold eller andre problemer hjemme.
Og så til mit korte svar til dig, ja, man kan godt have traumer og svært ved at acceptere andres kærlighed, hvis man føler sig svigtet eller oplever svigt fra for eksempel forældre eller andre, som man troede man kunne have tillid til og som man troede ville passe på en og beskytte en.
Skriv endelig igen på chatten eller ring til os hvis du har andre spørgsmål om dette emne eller selv føler dig svigtet.
Mange hilsner
Bryd Tavsheden