BREVKASSEN

Pige

14

09/06/2022

Jeg kan ikke lade være med at føle at det er/var min egen skyld

Hej
For godt og vel et år siden mødte jeg en fyr, som jeg egentligt overhovedet ikke var interesseret i. Han havde nogle problemer derhjemme og jeg ville gerne hjælpe ham. Vi mødes og det er dårligt vejr, så vi ender op hos ham. Hele dagen 'forcer' han sig selv på mig, hiver mig ind til sig flere gange, hvor at jeg rykker væk fra ham. (Reminder, på det her tidspunkt er han 15, snart 16 og jeg er kun lige fyldt 13, for 2-3 mdr siden)
Han gik op og ned ad mig og jeg følte mig utroligt ubehageligt tilpas. Jeg endte dog med at blive da vi faktisk snakkede ok.
Det bliver sent, og jeg synes ikke at min mor skulle køre for at hente mig, så jeg fik lov til at overnatte hos ham, hvis jeg sov på gæsteværelset. Inden at vi gik i seng, lagde jeg mig ind til ham, for at snakke. Han begyndte at nusse mig på ryggen, hvilket jeg havde det okay med. Ligeså stille rykker han hans hånd længere og længere ned, og ender i at stryge den over mit bagparti, selvom at det første jeg havde sagt var at det skulle han absolut ikke. Han lod som om at det var et uheld. Efterfølgende gør han det mere og mere, jeg bliver ved med at sige stop, hvilket han totalt ignorere.
Jeg kan ikke helt erindre hvordan at det forløb, men pludselig havde han sin hånd i mine bukser. Jeg havde sagt klart fra, da jeg var 13, aldrig havde prøvet noget før og tænkte at det i hvert fald aldrig skulle blive med ham. Jeg frøs til is og følte ikke at jeg kunne gøre noget, jeg havde mistet alt magten.
Han pillede ved mig uafbrudt i 5,5 timer hvor at jeg rigtig rigtig mange gange beder ham stoppe. Han begyndte på at sige ting som "come on, lad mig bare lige komme ind og ud en enkelt gang", "jeg kan gøre det, så det ikk er en eller anden idiot i fremtiden", "du har teaset mig hele dagen" osv. Jeg siger tydeligt fra omkring 500 gange i løbet af denne nat. Klokken 5.30 ca. Giver jeg op og tænker at der er intet jeg kan gøre ved det, det sker for mig nu. ' Han er 190 høj og vejer 130 kg, der er intet du kan gøre' kører rundt. Han får så lov.
Jeg skulle bare have været gået, ved det første ubehagelige i løbet af dagen og har det virkeligt skidt over at jeg ikke gjorde det... Det blir værre endnu.

Jeg har hele mit liv sagt at min første gang skulle være med en jeg elskede og en som elskede mig, så jeg blev kærester med ham her. Hver nat forløb som den første. Jeg er også vågnet til at han har rørt ved mig, hevet mig op på sig og været i gang med at trænge ind i mig. Han forstod ikke et nej. Jeg husker også tydeligt at en aften hvor at jeg blev virkeligt sur over at han ikke stoppede sagde han ordret "men du plejer jo at ændre mening, når jeg spørger flere gange".

Jeg har fornyligt fortalt min mor det, hun vil have ham meldt. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med det, da jeg vil skulle gå mere i detaljer til hende end i dette brev. Det tror jeg bare vil suge mig tilbage, og da det er omkring1 år siden at det skete sidste gang, har jeg det i forvejen virkeligt skidt for tiden.

Jeg kan ikke lade være med at føle at det er/var min egen skyld.

Det præger mig også den dag i dag, da jeg har en ny kæreste og har haft det i snart 9 mdr, og vi har for nyligt været i seng sammen, for første gang, selvom at jeg ikke er myndig, da jeg ikke kunne holde til tanken om at den anden var den eneste der havde gjort det. Jeg bliver ofte nød til at sige stop fordi at jeg får det dårligt og får flashbacks. Det respektere den nye.

På forhånd tak.
Vh. Mig

Kære du.

Jeg har læst dit brev og det har rørt mig. Du fortæller så sårbart, flot og åbent. Tak for det og tak for at dele!

Lad mig starte med at sige noget, som jeg kommer til at sige mange gange: Det var ikke din skyld!

Nu skal jeg fortælle dig hvorfor:

Du fortæller i dit brev, om en rigtigt ubehagelig oplevelse med din første kæreste. Selvom du prøver igen og igen at sige fra, så bliver han ved. Du har sagt stop over 500 gange og føler til sidst, at du ikke kan, da han er meget større end dig.

Du ender med at blive voldtaget. Ikke bare en gang med flere gange.

Kære du, det er simpelthen så ubehageligt at opleve. Det er jeg så ked af på dine vegne. Det havde du ikke fortjent!

Du fortæller, at det var din skyld, du skulle bare være gået.

Jeg kan godt forstå, at det føles sådan. Men det er ikke din skyld. Det er aldrig den der bliver udsat for volds skyld. Ansvaret ligger hos den der udfører handlingen.

Så det var ikke din skyld, at det skete. Det var hans skyld, at han gjorde det. Det var ikke din skyld, det skete for dig. Og det er slet ikke okay!

Du fortæller videre, at du har snakket med din mor om at melde det. Det bekymrer dig, da du er bange for at blive suget tilbage. Det præger dig også i dit nye forhold, selvom din nye kæreste respekterer dine grænser.

Det er kun dig, der kan tage beslutningen om at melde det til politiet. Du har alt ret i verden til at gøre det - det skal bare være din beslutning. Uanset, hvad du beslutter så synes jeg, at du skal have noget hjælp til at bearbejde din oplevelse. Og den hjælp, den har vi. Det hedder et samtaleforløb:

I et samtaleforløb hos Bryd Tavsheden får du din helt egen rådgiver, op til 10 samtaler, hvor i arbejder med din historie og hvad du kan gøre nu. Det er gratis og anonymt. Jeg tror virkelig, at det kan hjælpe dig!

Du kan ringe på telefon: 20444590 hver hverdag fra kl 9-15 - så hjælper vi dig 🙂

Håber vi hører fra dig - du fortjener hjælpen. Husk, at det ikke er og ikke var din skyld!

Mvh Bryd Tavsheden

Jeg skal ikke vurdere, o