BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
14
14/06/2022
Jeg har en kæreste som bliver slået af hans forældre, og han har ikke lyst til at sige det til andre end mig.
Jeg har en kæreste som bliver slået af hans forældre og han har ikke løst til at sige det til andre end mig.
Jeg har prøvet at sige til ham at han skal ringe til BørneTelefonen men tror ik han gør det.
Hvad skal jeg gøre i den her situation?
Kære du
Tak for din besked!
Du fortæller, at din kæreste er bliver slået af hans forældre, og at han ikke har fortalt andre om det end dig.
Jeg kan godt forstå at det er en svær situation du står i, og det er et godt råd du har givet han, om at ringe til Børnetelefonen.
Her i Bryd Tavsheden har vi en anonym chat (Brydtavsheden.dk/hjaelp/chatten/), man kan skrive til og en telefon (44452090) man kan henvende sig på. Begge dele åben alle hverdage mellem kl. 17-20. Du kan opfodre ham til at kontakte os, vi vil meget gerne snakke med ham om hans oplevelser.
Jeg kan godt forstå at det er svært at stå på sidelinjen! Har du nogle at snakke med? Vi vil også rigtig gerne snakke med dig om dine følelser i den situation.
Mega sejt at du skriver ind om for din kæreste - vi er her for jer begge to.
Mvh
Thea, Bryd Tavsheden