BREVKASSEN

Dreng

48

21/06/2022

Min plejefar udnyttede mig seksuelt, da jeg var 10 til 16 år.

Hej
Jeg har et stort problem. Jeg vil forsøge at forklare det for dig/Jer.

For at starte et sted, min mor var alene med min søster og jeg (min far var ikke inde i billedet så jeg havde ikke nogen faderfigur at se op til) og jeg var en meget uregerlig dreng så jeg kom på opdragelsesanstalt da jeg var 8 og derfra videre til en plejefamilie. Mine plejeforældre var begge uddannede lærere og min plejefar var så min støttepædagog på den anstalt. Derfor valgte de så at tage mig i pleje.
Er års tid efter jeg var kommet til min plejefamilie begyndte min plejefar at seksuelt udnytte mig. Jeg var 10 år da det begyndte. Første gang var en aften hvor han så en film i TV. Jeg lå med hovedet i hans skød og var ved at falde i søvn da han stille og roligt lynede ned og hev sin pik frem. Han spurgte om ikke jeg synes den var flot. Jeg tror nok jeg har sagt jo for han bad mig kysse den og tage den i munden. Jeg sagde til ham at jeg ikke vidste hvordan man kyssede. Det ville han så lære mig hvilket resulterede i mit første kys/tungekys. Bagefter ned og kysse hans pik og tage den i munden. Jeg kan huske jeg var ved at kaste op og blev så sendt i seng.
Det skete som regel når han havde fået noget at drikke og blev “kærligt” anlagt. Oftest endte det med at han onanerede mig. Det var sådan set dejligt, jeg kunne godt lide den følelse jeg fik i hele kroppen og jeg synes da også at det var lidt frækt når jeg så spillede eller suttede ham til udløsning. Dog var det ikke så behageligt når han trængte op i mig analt. Ikke at det gjorde voldsomt ondt, han var blid og kærlig og spurgte mig hele tiden om det var dejligt og godt. Jeg sagde ja fordi det var det jo sådan set. Jeg synes jo det var dejligt at han synes jeg var dejlig. Det hele stoppede da jeg var 16 og var blevet større samt at jeg var blevet klar over at jeg seksuelt var mere tiltrækket af mænd end piger. Jeg havde dog pigekærester fordi det jo var noget man skulle have. Sådan er jeg opdraget.

Jeg har gennem mange år tænkt på det og jeg kan ikke finde ud af om jeg har været forelsket i ham og nydt det hele eller om det har været et regulært misbrug af en voksen mand i en betroet stilling.
Har det været årsagen til at jeg i dag er bøsse?

Jeg kan ikke fortælle nogen om det for hvem ville tro mig fremfor et fremstående bysbarn og lokal ildsjæl og tidligere lokalpolitiker. Det er også snart 40 år siden at det skete første gang men jeg husker det stadig tydeligt.

Jeg ved så heller ikke om det har noget med min temperament at gøre. Jeg har et eksplosivt temperament men tøjler det så godt jeg kan.

Mit spørgsmål er: hvad skal jeg gøre? Leve med det og acceptere at det er sket eller skal jeg konfrontere ham med det?
Som sagt: hvem vil tro mig? Et tidligere uregerligt plejebarn eller ildsjælen i hjembyen?

Hej

Hvor er det godt du skriver. Det er noget tungt noget at gå med i mange år og jeg kan godt forstå at det vækker en masse spørgsmål i dig.

Du fortæller om en hård start på tilværelsen, hvor du ender i en plejefamilie, og hvor din plejefar udnytter dig seksuelt fra du er 10 til 16 år. Jeg får indtryk af, at du oplever følelsesmæssig forvirring omkring din plejefars seksuelle udnyttelse af dig. På den ene side oplever du at "det har været et regulært misbrug af en voksen mand i en betroet stilling", men på den anden side, så oplevede du også nogle gange nydelse når i havde sex, at "han var blid og kærlig og spurgte [dig] hele tiden om det var dejligt og godt", at du synes "det var dejligt at han synes [du] var dejlig" og at du måske selv har været forelsket i ham.

Jeg kan godt forstå din følelsesmæssige forvirring. Det han har gjort mod dig er på ingen måde i orden, men det forvirrer dig når du også kommer i kontakt med de kærlige følelser du havde overfor ham.

Børn på 10 år er ikke psykologisk modne til at håndtere en seksuel relation. Det betyder ikke, at det ikke kan føles dejlig at have sex for en 10 årig, hvilket skyldes den biologiske modning. Men en 10-årig er ikke psykologisk moden til at indgå i et seksuelt forhold. En 10-årig er stadig alt for afhængig af de voksne og har endnu ikke det tilstrækkelige overblik over sin situation, tilstrækkelig selvindsigt eller hviler nok i hvem man er. Det 10-årige barn er i en sårbar periode i sin udvikling og er kun i den tidlige dannelsesproces af sit eget selv.

Du var sårbar som 10-årig, og det udnyttede din plejefar. Han vidste, at du var afhængig af ham, hans omsorg og kærlighed, hvilket han udnyttede. På den ene side, så gjorde han seksuel vold imod dig og satte dit psykologiske helbred og udvikling i fare. På den anden side, så spillede han på at være blid og kærlig overfor dig. Dette mønster ses også i andre voldsformer. Det er ikke unormalt, at den mand/kvinde, der tæsker sin partner gul og blå i hjemmet bag låste døre også siger til sin partner: "Du ved jeg elsker dig". Denne dobbelthed gør at offeret bliver følelsesmæssigt forvirret og sidder fast i voldsforholdet, fordi voldsudøveren både var kærlig og gjorde skade imod en. Det er det samme som din plejefar har gjort imod dig. Han har skadet dig ved at lave seksuelle overgreb imod dig, men har også været kærlig imod dig. Børn vil gerne have deres omsorgspersoners kærlighed, hvilket har gjort dig medgørlig og det har han udnyttet. Det har været et fuldstændigt asymmetrisk magtforhold imellem dig og din plejefar, du har ikke haft en chance. Den slags må man ikke gøre imod børn.

Du skriver, at du undre dig over om de seksuelle overgreb i dag er årsagen til at du er bøsse i dag. Det er meget svært at svare på. Det bliver et spørgsmål om naturens og miljøets betydning for seksualiteten. Det er bevist, at nogle mennesker er 'hard wired' i deres seksuelle orientering, de er simpelthen født med en bestemt stærk seksuel orientering. Men ikke alle er 'hard wired', nogle er også mere åbne og formbare i deres seksuelle orientering, og her kan miljøet være den dominerende årsag. Der vil dog i alle tilfælde være tale om, at vi både er et produkt af vores natur og vores miljø. Om du ville have været homoseksuel uanset om du var blevet udsat for seksuelle overgreb af din plejefar eller ej, det ved jeg ikke. Men hvis du gerne vil blive klogere på det spørgsmål, så vil jeg anbefale at undersøge det sammen med en psykolog. Det kan være en lang proces, men også meget befriende at blive klogere på sig selv.

Du giver udtryk for, at du i dag føler dig fanget i et dilemma. Du kan enten "Leve med det og acceptere at det er sket" eller "konfrontere ham med det". Hvis du vælger det sidste, så frygter du dog, at ingen ville tro på dig. Jeg vil anbefale, at du står frem med det, men jeg er ikke sikker på at du er klar endnu. Du får brug for støtte og nogle at tænke sammen med i den proces. Uanset hvad du vælger, så tror jeg at 'Kvisten - terapi til ofre for seksuelle overgreb' kan være en stor hjælp for dig og at de kan hjælpe dig endnu bedre end vi kan, da de er specialiserede i lige præcis din situation. Her er en kort beskrivelse af Kvisten:

"Kvistens gratis, anonyme telefonrådgivning er for voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. Rådgivningen er for dig, der har været udsat for seksuelle overgreb inden du blev 18 år, og som har sociale, psykiske eller fysiske senfølger. Rådgivningen er også for pårørende. Det er Kvistens frivillige terapeuter, der tager telefonen. De frivillige er alle uddannede psykoterapeuter eller psykologer med specialviden på området."

Her er et link til Kvistens hjemmeside: https://kvistene.dk/

Jeg håber du kunne bruge mit svar. Det er godt du rækker ud og beder om hjælp. Du skal også have det godt og det er på tide at der bliver gjort noget ved de gamle sår, der bliver ved med at bringe sig selv på banen langt ind i voksenlivet. Jeg ønsker dig alt held og lykke og håber kvisten kan hjælpe dig.

Med venlig hilsen Bryd Tavsheden.