Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

18

Dato

21/06/2022

Min papfar slog mig, da jeg boede hjemme, og nu er jeg bange for, at han slår mine søskende.

Min papfar slog mig da jeg boede hjemme og nu er jeg bange for han slår mine andre søskende og mine andre søskende det er hans egene børn?

Svar

Kære du

Tak for din besked, hvor er det godt du skriver herind!
Jeg kan forstå, at din papfar slog dig, mens du stadig boede hjemme. Det lyder ikke rart det som du har været udsat for! Din papfar er voksen, der skulle passe på dig, og det er ikke i orden, det han gjorde mod dig!

Du skriver, at du er bange for, at han også slår dine søskende som stadig bor hjemme. Har du mulighed for at spørge dine søskende til situationen derhjemme? Kan du komme i tanke om andre, du kan fortælle din mistanke til? Nogen i familien eller en lærer/pædagog på dine søskendes skole?

Det kan være en god ide, at skrive ned hver gang du oplever noget, som giver anledning til bekymring. Det skal gerne være så uddybende og præcist som muligt, med dato, gemt i en samlet mappe. Det kan du få brug for, hvis det bliver nødvendigt at lave en indberetning. Det er en rigtig god ide, at indsamle dokumentation - også gamle hændelser.

Det er ulovligt at slå sine børn, og det kan være rigtig hårdt og voldsomt at blive udsat for. Derfor er det vigtigt, at din papfar stopper sin adfærd! Det kan være grænseoverskridende, at snakke med andre om situationen i hjemmet, men det er virkelig sejt, at du reagerer på din bekymring over, om dine søskende bliver udsat for vold. Der er brug for flere folk som dig!

Vi vil rigtig gerne snakke mere med dig om dine oplevelser, og din situation! Vores chat har åben alle hverdage fra kl. 17-20, og vores telefon har åben man-tor i samme tidsrum på 44 45 20 90.

Alt held og lykke!

Mvh
Bryd Tavsheden