BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
20
31/05/2022
Min bekendte bliver udsat for vold, de har et lille barn på under 1 år
Min bekendte bliver udsat for vold, de har et lille barn på under 1 år. Det gør ondt i mit hjerte da jeg selv har levet i et psykisk voldeligt forhold, det gør endnu mere ondt når jeg ved de har et barn. Jeg kender desværre ikke deres adresse, men jeg kender hendes fulde navn. Hvem indmelder jeg det til? Barnet og hende skal væk fra faren NU! Hun er verdens bedste mor og barnet skal blive ved hende, men hvordan indmelder jeg det så mor og barn forbliver sammen? Jeg er meget bekymret da der er tale om både fysisk og psykisk vold, jeg må jo slet ikke sige det her til nogen, men jeg synes ikke man skal lade hver med at gøre noget.! HJÆLP
Mvh. Meget bekymret
Du skriver ikke, om moren er din veninde, men jeg får fornemmelsen, at I har en tæt kontakt på en eller anden måde, når hun har betroet sig til dig. Du skriver også, at du ikke må sige det til nogen, så måske hun har talt med dig om det, der sker. Uanset hvad, lyder det i hvert fald til, at din bekymring er godt begrundet.
Du spørger, hvem du melder det til. Der kan være forskellige muligheder alt afhængig af moren og barnets situation. Der er først og fremmest Den Sociale Døgnvagt, som du anonymt kan henvende dig til og fortælle om dine oplevelser. De har åbent 24 timer i døgnet og kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan og skal gøre. Jeg kan ikke læse mig til, om barnet også er udsat for vold, men hvis det er tilfældet, er det i hvert fald rigtig vigtigt, at du fortæller det. I Danmark har vi underretningspligt, hvis vi ved, at der er et barn, der bliver skadet enten fysisk eller psykisk.
Der er også mulighed for at mor og barn kan tage på krisecenter. Det er altid en mulighed, lige meget hvornår på døgnet det skulle være.
Hvis du føler at du mangler yderligere svar på hvad du kan stille op, skal du være velkommen til at skrive til os på vores chat. Den er åben kl. 17-20 man-fredag.
Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden