BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
16
29/06/2022
Er det vold, hvis en ven putter en hånd ned i dine bukser, mens du ligger ubevidst til en fest?
Er det vold hvis en ven putter en hånd ned i dine bukser, mens du ligger ubevidst til en fest?
Hej. Mange tak for dit brev!
Du spørger om det er vold, hvis en ven putte en hånd ned i dine bukser, mens du ligger ubevidst til en fest. Det spørgsmål vil jeg rigtig gerne svare dig på.
Der findes forskellige former for vold og ud fra hvad skriver, får jeg lyst til at fortælle dig om seksuel vold.
Seksuel vold er, hvis andre overskrider dine grænser seksuelt. For eksempel hvis du oplever ubehagelige eller grænseoverskridende berøringer eller hvis du direkte eller indirekte tvinges til at udføre eller medvirke til seksuelle handlinger, som du ikke har lyst til. Det kan være alt fra at blive tvunget til at overvære seksuelle handlinger mellem andre til at blive tvunget til sex mod din vilje.
Det virker som om, ud fra hvad du skriver, at du er blevet udsat for seksuel vold. Det er ulovligt og bestemt ikke okay, at din ven har gjort det imod dig! Jeg kan forstå på dit brev, at du er i tvivl, om det er vold, og at du har ligget ubevidst til en fest, mens det skete. Jeg vil gerne understrege overfor dig, at uanset hvilken tilstand du har været i, så er det aldrig okay, at udøve seksuelle handlinger uden, at man har givet tilladelse til det!
Derfor bliver nysgerrig på, om du mon har fortalt det du har oplevet til nogen? For det er en rigtig god idé, at have nogle at tale med sådanne ting om. Det kunne eksempelvis være en veninde, et familiemedlem eller en lære på din skole.
Her i Bryd Tavsheden har vi også både en chat og en telefon, som man kan henvende sig på. Vores chat er åben i hverdagen fra mandag-fredag mellem klokken 17-20 og vores telefon er åben fra mandag-torsdag mellem 17-20. Det telefonnummer, som du skal kontakte os på, hvis du får lyst er: 44452090 og inde på vores hjemmeside, kan du finde vores chat ude i højre hjørne.
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har brug for en at tale mere med om det, du har oplevet Det er anonymt og vi vil meget gerne lytte til dig og hjælpe dig!
Så jeg vil gerne slutte af med at skrive til dig og understrege, at uanset hvad du har oplevet, så er det aldrig okay at blive tvunget til noget, man ikke har lyst til! Jeg synes, at du er super modig og sej, at du skriver herind og jeg håber, at du har fået svar på dit brev.
De bedste hilsner
Nanna, Bryd Tavsheden