Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

22/09/2022

Min mor slår, låser mig inde og kører fra mig.

Mine mor har slår mig meget og lås mine dør og køre væk fra mig

Svar

Kære du

Mange tak for dit brev! Det lyder til, at du står i en ubehagelig situation og derfor er det godt, at du skriver herind!

Du fortæller, at din mor slår dig, låser din dør og kører fra dig. Det lyder slet ikke rart, og det burde ingen blive udsat for af deres forældre! Du beskriver ikke bestemte episoder eller i hvilket omfang du udsættes for disse ting. Lige meget hvad må forældre aldrig slå deres børn, efterlade eller låse dem inde! Det er forældres ansvar at passe på deres børn, så de føler sig trygge!

Har du nogen personer i din omgangskreds, som du kan betro dig til? Det kan være et familiemedlem, en god ven eller lærer?
Ellers vil jeg opfordre dig til at skrive ind til vores chat man-fre mellem kl. 17-20, eller ringe til os på 44452091 i samme tidsrum.

Mvh
Bryd Tavsheden